Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

Indholdsfortegnelse:

   Distriktsdomstole

De regionale domstole

Appeldomstole

De administrative domstole

Militærdomstole

Højesteret

Dommere

Fogedforretninger

Udpantning

Voldgift

Mægling

Anklagemyndigheden

Det Centrale Domstolsregister

Advokater og juridiske rådgivere

Notarer

Straffeloven

Privatret

 

 

 

 

Link til Den Polske Højesteret - engelsk version

Link til Det Polske Justitsministerium

Begrænset version på engelsk

Den Øverste Anklagemyndighed - kort engelsk version

Det Nationale Domstolsråd er et administrativt organ for de polske domstole. Link til engelsksproget version af hjemmesiden

   

 © Michael Hardenfelt, september 2012

Ændret januar 2014

     Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af

      kilde: www.warszawaguide.info

 

Retssystemet

Efter uafhængigheden i 1918 var Polen præget af forskellige lovgivninger, afhængigt af hvor i landet man befandt sig. Det var primært de tidligere herskere - Rusland, Tyskland og Østrig - hvis lovgivning fortsatte med at gælde i de respektive områder i mange år efter uafhængigheden, men der var også i et vist omfang tale om lokal lovgivning.

Det lykkedes stort set at harmonisere retssystemet inden udbruddet af 2. verdenskrig, hvorefter det igen blev modificeret, stærkt inspireret af russiske traditioner. Alt dette efterlod et knudret lovgivningskompleks, og perioden efter 1989 har derfor været præget af en total gennemgang af hele det polske lovgivningskompleks. Her er arbejdet ofte gået meget stærkt, og forskellige interessegrupper har ofte ubemærket haft mulighed for at præge processen. Dette har medført et system hvor konstante lovændringer var mere normen end undtagelsen, og først under Tusk-regeringen er det ekstreme tempo i lovændringsprocedurerne bremset lidt op.

I årene efter 1989 fik de almindelige domstole pålagt en lang række arbejdsopgaver som tidligere blev udført administrativt. Samtidigt medførte omstillingen til markedsøkonomi, kreditaftaler og øget økonomisk aktivitet et stort pres på domstolene og hele det juridiske system. I løbet af 1990erne var ventetiderne på domstolsbehandling ofte urimeligt lange, samtidigt med at det lykkedes advokatstanden at begrænse tilgangen af nye advokater, på trods af at antallet af kandidater fra jurastudierne eksploderede. Domstolene har også lidt under manglende resurser til at påtage sig de mange nye arbejdsopgaver. Uden at situationen i dag kan betegnes som ideel, så er det de sidste 5-6 år lykkedes at skabe nogen effektivisering i retsplejen. Mange steder er der dog mangel på advokater, hvilket medfører at advokater ofte er stressede og at adgangen til juridisk rådgivning er prohibitivt bekosteligt for almindelige borgere.

Mange civile småsager som tidligere blev opgivet eller hang i systemet i årevis er i dag afløst af en forenklet påmindelsesprocedure, som resulterer i en afgørelse der giver grundlag for tvangsfuldbyrdelse såfremt sagsøgte ikke indgiver protest. Endvidere er det efter end indkøringsperiode lykkedes at få bugt med en ventetidspukkel i forbindelse med registrering af fast ejendom og udskrifter fra tingbogen, efter at systemet er blevet computeriseret. Adgang til tingbogen kan i dag ske online.

Det nederste trin i domsstolssystemet er distriktsdomstolene (sad rejonowe) som har sæde i lidt over 300 retskredse. De lokale retskredse følger oftest powiat-gænserne. Distriktsdomstolene behandler civile sager af begrænset økonomisk betydning, arvesager, arbejdsretssager, skilsmissesager, tingbogsregistrering og mindre sager om overtrædelse af straffeloven.

Sagerne for distriktsdomstolene høres normalt af 1 dommer og i kriminelle sager herudover af 2 domsmænd. Der benyttes ikke nævninge i det polske retssystem.

Alle sager i Polen kan behandles af en appelinstans. 45 regionale domstole (sad okregowy) fungerer som appelinstans for sager fra distriktsdomstolene, og behandler herudover mere alvorlige kriminelle sager og civile sager hvor værdien ar påstanden overstiger 75.000 zloty. Sagerne behandles normalt af 1 dommer og 2 domsmænd. Herudover opererer 11 appeldomstole, som behandler sager der er afgjort ved regionaldomstolen som 1. instans. Sager ved appeldomstolene afgøres normalt af 3 dommere og der medvirker ikke domsmænd.

De almindelige domstole - distrikts- og regionaldomstolene – er alle opdelt funktionelt i afdelinger med speciale i familiesager, økonomiske sager, arbejdsretssager kriminelle sager.

I civile sager afsiges en udeblivelsesdom såfremt sagsøgte ikke møder op til første retsmøde, eller protesterer såfremt der benyttes en forenklet procedure. Postforkyndelse er tilstrækkelig, og en stævning betragtes som forkyndt såfremt den ikke er afhentet inden 2 uger efter at postvæsnet har afleveret advis om forsendelsen. Siden 1. Januar 2014 er afleveringen af stævninge og tilsigelser overdraget til en privat postoperatør. Modtageren bliver ofte beordret til selv at afhente stævningen i lokale butikker, som ikke er helt klar over de strenge procedurer der eksisterer i forbindelse med afleveringen af retsdokumenter. Dette har mange steder forsinket afviklingen af domstolenes arbejde, og kan medføre en ny ventetidspukkel i systemet over de kommende år.

Fængselsstraffe for straffelovsovertrædelser er generelt betydeligt længere end i Danmark og afsoningsforholdene betydeligt mere ubehageligt. En voldsom mangel på fængselspladser medfører at fængslerne er overfyldte i forhold til de oprindeligt projekterede normer. Behandlingstiden for kriminelle sager er ofte lang, og varetægtsarrest er i praksis almindeligt anvendt.

Højesteret kan under visse omstændigheder afgive bindende lovfortolkninger, og i almindelighed skeler de lavere domstole i betydeligt omfang til Højesterets kendelser, men ellers er præcedens indenfor domstolene begrænset i Polen. Der danner sig visse rutiner, og Højesteret søger at gennemføre en ensartet fortolkning i Polen, men mange dommere værner deres uafhængighed. Fortolkning af lovene er således i meget høj grad op til den enkelte dommer, og kan give anledning til regionale forskelle i lovfortolkningen.

De Administrative Domstole kan beordre fornyet behandling af en sag hvor en offentlig myndighed har truffet en beslutning, fx. i sager og byggetilladelser eller skattepligt. De kan også give myndighederne ordre til at behandle en henvendelse fra en borger, såfremt denne er blevet syltet. 

Den offentlige administration er i Polen reguleret af Forvaltningsloven, som er et omfattende lovkodeks, der omfatter alle dele af den offentlige administration.

Domstolen undersøger baggrunden for administrative afgørelser, og kontrollerer at de er i overensstemmelse med gældende lovgivning, men kan ikke selvstændigt træffe afgørelser, kun henvise til fornyet behandling. Ideen i en administrativ domstol var at den skulle være en enkel måde for borgerne at klage over forkerte myndighedsafgørelser. En endelig afgørelse træffes oftest indenfor 6 måneder, men vandringen i det administrative system bagefter kan være lang og mørk, specielt hvis flere offentlige kontorer har været involveret. Der er en Administrative Domstol i hver Region (Wojewudztwo), og deres afgørelser kan appelleres til Den Øverste Administrative Domstol i Warszawa.

Militærdomstole (2 niveauer) træffer afgørelse i straffesager som involverer militært personel.

Højesteret er opdelt i 4 afdelinger for henholdsvis civilret, strafferet, den øverste militære domstol og kammeret for arbejdsret, socialforsikring og offentlige anliggender. Sager for Højesteret behandles normalt af 3 dommere; bindende lovfortolkninger kræver at sagen behandles af et kollegium af 7 dommere. Højesterets fortolker på begæring af lavere retsinstanser lovgivningen, overvåger kontinuiteten i domsafsigelserne på lavere plan og behandler som III appelinstans principielle sager om fortolkning af lovgivningen. Forfatningsdomstolen træffer afgørelse om almindelige loves overensstemmelse med Forfatningen.

Alle dommere er en del af den dømmende magt. Som sådan er de kun underlagt Forfatningen, lovene og bindende retskilder som tager sin kilde heri. Dommerne har immunitet mod arrestation (som selvfølgelig kan ophæves om nødvendigt), og de er i henhold til Forfatningen sikret et honorar som svarer til deres embedes værdighed, hvilket i 2012 er minimum 6.656 zloty om måneden. Samtidigt er de sikret mod afskedigelse og forflyttelse, men kan ikke tage andre job eller være medlemmer af politiske partier. De kan heller ikke sidde i Parlamentet.

Fogedforretninger foretages af selvstændigt erhvervsdrivende fogeder (komornik) som arbejder under tilsyn af distriktsdomstolene. Fogeden påbegynder sit arbejde på basis af en endelig dom (herunder også udenlandske domme  i autoriseret oversættelse), og hans afgørelser kan påklages til distriktsdomstolene. Som honorar for sit arbejde lægger fogeden en vis procent til gælden, som han herefter har vide beføjelser til at indkræve, herunder lønindeholdelse hvor der blot skal efterlades skyldneren et minimum til overlevelse. Hvor skyldneren søger at skjule sine midler vil kreditor som regel selv skulle forestå detektivarbejdet med opsporing af de skjulte midler, med mindre beløbet er så stort at Fogeden er fristet til at yde en ekstraindsats. Administrativ udpantning finder sted gennem skattevæsnet, og dækker på basis af EU-reglerne til dels også udenlandske moms- og skattekrav .

Voldgift (arbitraz) er almindeligt anvendt i forbindelse med internationale tvister, og der eksisterer en række faste internationale voldgiftsdomstole i Polen, bl.a. Den Internationale Voldgiftsret i Wroclaw og Warszawa. Der er ikke tradition for at løse indenlandske tvister ved voldgift, og selv om institutionen langsomt breder sig og adskillige erhvervsorganisationer i de senere år har oprettet specialiserede voldgiftsdomstole er bevidstheden om denne mulighed begrænset. Voldgiftskendelser er endelige og anerkendt i polsk ret på linie med domme afsagt af de almindelige domstole. Anvendelse af voldgift forudsætter enighed i den konkrete tvist eller en voldgiftsklausul i samarbejdskontrakten.

Mægling (mediacja) vinder stadig mere indpas som en måde at løse konflikter i en venskabelig atmosfære. Dette foregår ved hjælp af professionelle mæglere, som prøver at finde en fornuftig løsning, som begge parter kan acceptere. Mægling kan ske inden parterne kommer i retten, men dommerne i civile sager vil oftest søge at overtale parterne til at søge mægling, ved hjælp af en til domstolen knyttet mægler. Resultatet af en sådan mæglen vil blive bekræftet af retten.  

Anklagemyndigheden er et selvstændigt og uafhængigt organ, der således ikke er underlagt politisk kontrol. Efter at embedet som øverste Offentlig Anklager (Prokurator Generalny) i mange år har haft personsammenfald med de til enhver tid siddende Justitsminister (til tider dog Premierministeren) er dette fra 2010 skilt ud som en uafhængig enhed. Den Øverste Offentlige Anklager udnævnes nu for en periode af 6 år, og forbindelsen til det daglige politiske liv er således afbrudt.

Anklagemyndigheden er opdelt i regionale enheder som svarer til retskredsene. Den enkelte anklager (prokurator) er i principper uafhængig, og skal således ikke have godkendt de handlinger han foretager, men han er forpligtet til at følge de retningslinjer som bliver udstukket af hans overordnede. Han har formel immunitet mod retsforfølgelse, må ikke påtage sig andre jobs, og skal afholde sig fra handlinger som pletter embedets ære eller stiller tvivl om hans uafhængighed. Anklagere må ikke være medlem af et politisk parti. 

Det Centrale Domstolsregister (Krajowy rejestr Sadowy) blev oprettet i 2001, men har haft en langvarig fødsel, men det landsdækkende register under Justitsministeriet registrerer i dag alle selskaber i Polen.  Registeret foretager registrering af alle som driver økonomisk virksomhed i Polen – en opgave som tidligere lå hos distriktsdomstolene. Enkeltmandsfirmaer som driver erhvervsvirksomhed er registreret i Den centrale Registrering og Information om Erhvervsvirksomhed (Centralna Ewidencja i Informacja o Dzialalności Gospodarczej). Der er fri adgang til begge registre, og registrerede oplysninger kan søges gennem Internettet. Under det Centrale Domstolsregister hører også registrering af insolvente skyldnere som driver erhvervsvirksomhed. Løsørepant registreres i Justitsministeriets Løsørepanteregister.

Den juridiske profession er opdelt i advokater (adwokat) og juridiske rådgivere (radca prawny). Der er egentligt ikke den store forskel i deres uddannelsesforløb eller kompetencer, men hvor advokaten i princippet bør beskæftige sig bredt med alle aspekter af loven er den juridiske rådgivers funktion mere rettet mod rådgivning af virksomheder. Juridiske rådgivere kan ligesom advokater repræsentere klienter ved domstolene, men må ikke påtage sig sager om overtrædelse af straffeloven. Det regnes normalt for betydeligt mere prestigefyldt at være advokat, hvilket også afspejler sig i priserne på deres ydelser. Som i Vesteuropa ses generelt en specialisering indenfor enkelte juridiske områder, men udviklingen er endnu så stærk som den kendes fra bl.a. Danmark, og der findes fortsat mange mindre advokatkontorer som påtager sig alle slags sager. Priserne på juridisk assistance varierer voldsomt, og afhænger ofte mere af marketingmæssige egenskaber, sprogkundskaber og beliggenhed end på kvalifikationer. Endvidere er en del advokater/ juridiske rådgivere leveringsdygtige i ”forbindelser”, hvilket kan være nyttigt for at få sager hurtigt gennem det administrative system. En tredje juridisk profession er notaren; alle betydende kontrakter, fuldmagter, ejendomshandler og etablering af selskaber foretages hos en notar, som sikrer sig at parterne forstår aftalen og at underskriften er autentisk. For personer uden kendskab til polsk vil besøget hos en notar indebære ledsagelse af en statsautoriseret translatør, som foretager en prima vista oversættelse af de dokumenter som skal underskrives.

Straffeloven

Straffeloven i Polen blev reformeret i 1997, men siden da er den ændret regelmæssigt. Sammen med Strafferetsplejeloven og Skattestraffeloven udgør den rygraden i den polske ordenshåndhævelse.

Straffene består af fængsel fra 1 måned til 15 år, samt de to undtagelsesstraffe; 25 års fængsel eller livsvarigt fængsel. Betingede domme benyttes i vid udstrækning, og prøveløsladelse sker efter er fast skema. Endvidere benyttes bødestraf og samfundstjeneste ved mindre alvorlige forbrydelser, og er system med elektronisk overvågning er ved at blive indført.

Hvis man bliver udsat for en forbrydelse vil man normalt anmelde dette til politiet, men der er også mulighed for at indgive en anmeldelse direkte til anklagemyndigheden. Hvis skadelidt ikke forstår polsk skal myndighederne sørge for at hans udsagn oversættes til polsk. Anklagemyndighedens beslutning om tiltale sendes til skadelidte, som har mulighed for at anke beslutningen til den regionale anklagemyndighed. De fleste forbrydelser efterforskes af politiet af egen drift, men en række forbrydelser vil kun blive efterforsket på begæring af skadelidte. Enkelte sager som håndspålæggelse og bagvaskelse behandles normalt kun såfremt skadelidte selv anlægger en privat straffesag. Den anklagede har altid ret til at være repræsenteret af en advokat, og hvis han ikke selv har midler til at betale en sådan vil der blive stillet en advokat (og eventuelt tolk) til rådighed af det offentlige.

Der varetægtsfængsles ofte under efterforskningen, men det vil i nogen tilfælde være muligt at være på fri fod mod kaution. Ved førstegangsforbrydelser benyttes i vidt omfang betingede domme, såfremt der idømmes en straf på under 2 års fængsel, og omkring 60% af alle afsagte domme i Polen er pt. betingede. I tilståelsestilfælde kan retsforfølgelse frafaldes betinget, og det er også muligt at forhandle en straf med anklagemyndigheden, som senere godkendes af en domstol ved en summarisk sagsbehandling.

Straffene for mindre forbrydelser - særligt i forbindelse med narkotika - vil ofte være betydeligt hårdere end i Danmark, og afsoningsforholdene i Polen er generelt særdeles ubehagelige, med overfyldte fængsler, mangel på mulighed for aktivitet, og et fangehierarki med hyppig anvendelse af vold.

Privatret - Civilkodekset

Langt de fleste bestemmelser som regulerer forholdet mellem borgerne/ virksomheder indbyrdes er nedfældet i Civilkodekset fra 1964, som  - omend i kraftig modificeret udgave - bygger på Napoleons Civilkodeks (civillov) fra 1804. Loven var en gave fra Napoleon, da han i 1807 oprettede Fyrstendømmet Warszawa. Loven blev grundigt revideret i 1990, hvor den blev tilpasset til det nye markedsøkonomiske system.

Civilkodekset er inddelt i 4 bøger: Generel del, tingsret, forpligtelser og arveret.

 

 

 

 

Til navigationstasterne

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa