Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

Indholdsfortegnelse:

Religion

Andre trossamfund

Religionsundervisning i skolerne

Ceremonier

Finansiering og skat

Radio, TV og aviser

Katolske skoler og universiteter

Tilbagegivelse af jord og bygninger

Grupper, klubber og ordener

Konkordatet

Interne debatter indenfor den katolske kirke

Smolensk og korset foran præsidentpaladset

 

 

   

© Michael Hardenfelt, august 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Religion

Religion har afgjort en anden klang i Polen end den har i Danmark. De monumentale kirker står om side i enhver stor by, hvor kirketårnene knejser mod himlen og viser kirkens almagt. Kirken – og dermed Vatikanet - har betydelig indflydelse på alle samfundsforhold i Polen, måske ikke altid åbenlyst, men gennem den sociale kontrol den har over sine tilhængere. Og kirkerne ikke bare står der, folk spadserer ind i dem, og får råd og vejledning hos deres åndelige autoritet, unge og gamle, mænd og kvinder, borgere og bønder i en pærevælling. Der er også masser som ikke kommer i kirken, men dem der går er mandstærke nok til at religion har afgørende indflydelse i Polen.

Jeg er imidlertid ikke sikker på at Polakker er specielt meget mere besjælede af Helligånden end andre europæere. Kirkens rolle skal nok i høj grad ses i lyset af at kirken i flere hundrede år har været en markør for polskhed i forhold til besættelsesmagterne. I den del af Polen som efter 1795 var styret af Rusland var magthavernes kirke den Russisk Ortodokse Kirke, med hovedsæde i Moskva, og katolicismen var en legal måde at tilkendegive sit nationale tilhørsforhold på. En del af Polen kom under Preussen, som var domineret af protestantisme, så her var situationen parallel. I kommunisttiden blev den katolske kirke tolereret i Polen, selv om statsapparatet officielt prædikede ateisme. Kirken opretholdt en uafhængig position frem til 1989, og en række markante personligheder indenfor kirken hjalp til at opretholde en høj prestige, hvilket kulminerede med valget af den Polske Pave Jan Poul II i 1978 – hvorefter Polakkerne havde en uafhængig statsleder siddende i Vatikanet.

95% af polakkerne erklærer at de er katolikker, og 92% af polakkerne at de er troende. Man skal måske tage sådan en undersøgelse med et gran salt, for i nogle miljøer er katolicismen og troen en så indbygget del af dagligdagen at den ikke er genstand for tvivl, selv om det måske ikke er noget man tænker over i det daglige. Af katolikkerne går 40% regelmæssigt i Polens 10.000 kirker. 80% af katolikkerne går i henhold til en undersøgelse fra 2009 også i skriftestolen mindst en gang om året; det er en af de praktiske ting ved katolicismen, at hvis man synder, så ved man at tilgivelsen altid er nær. Og polakkerne synder uafbrudt, eller måske er det bare fordi at de på trods af deres katolicisme er selektive i deres gudsopfattelse, og der er da også kun 7% der betragter sig selv som ”dybt troende”. En begrænset del tror på himlen, helvedet og Jesu genopstandelse, og selv om det i Polen er muligt at opdrive en kvinde der går til bryllupsalteret som jomfru, så hører det absolut til sjældenhederne. På trods af kirkens indestængte modstand, så sælges p-piller, kondomer og fortrydelsespiller i stort omfang. Derimod er både troende og ikke-troende enige om at Pave Jan Poul II var en stor polak, og de fleste viser respekt for kirkens indflydelse på den polske mentalitet. Min personlige opfattelse er, at den polske religiøsitet i meget højt grad kan defineres som kulturkatolicisme.

Et område hvor kirken har haft stor succes er i deres anti-abortkampagne, hvor holdningen til abort var væsentlig mere liberal for 10-15 år siden. I 1991 mente 36% af polakkerne at det burde være utilladeligt at foretage en abort, mens det tilsvarende tal nu ligger omkring 60%. Enhver debat om emnet skydes ned med højlydte, hadefulde og ekkolignende råb om ”mord” fra forskellige sider. Det tillades ikke at nuancere debatten, for hvordan kan noget være større end livet. Faktisk ønsker 20% en stramning af abortlovgivningen, som ellers kun giver tilladelse til abort hvis moderens liv er udsat i forbindelse med graviditeten, hvis barnet formodentligt fødes med svære handicap eller hvis graviditeten er resultatet af en seksualforbrydelse. Chancen for at forudsige om et barn fødes med svære handicap er endvidere ringe, for sådanne undersøgelser foretages ikke af det offentlige sundhedssystem. Spørgsmålet er imidlertid hvor meget en sådan holdning bunder i religion, og hvor meget i et effektivt propagandaapparat.

Af de mange mennesker som går i kirke finder man klart den største andel i landsbyer og små bysamfund, hvor manglende deltagelse i det religiøse liv giver anledning til nabosnak, med mindre man har en rigtig god undskyldning – fx. at man er født som protestant, jøde eller mormon. I byerne er den sociale kontrol mindre, og folk bevæger sig i forskellige grupper, så dels er behovet for at vise fromhed ikke så stort, dels er man (dvs. flertallet, men bestemt ikke alle) mere afslappet med religion i byerne.

Andre trossamfund

Ud over katolikker er der i Polen omkring en halv million som tilhører den ortodokse kirke, 100.000 protestanter, 120.000 Jehovas vidner, 5.000 muslimer og 1.200 som bekender sig til den jødiske tro. Man kan finde en udbredt antisemitisme i Polen, dels motiveret i at det var jøderne der dræbte Jesus, dels i almindelige konspirationsteorier om jøder. De fleste er dog bevidste og stolte af den jødiske kulturarv i Polen, hvilket egentligt ikke er så svært når der praktisk talt ikke er nogen jøder tilbage.

I det hele tager er man stolt af sine minoriteter, specielt på universiteterne, som bruger ulidelige mængder tid på at analysere de få procent minoriteter der findes i det polske samfund. I de østlige egne er der områder hvor den ortodokse kirke dominerer i lokalsamfundet, men ellers har de andre religioners helligdomme mere karakter af kulturhuse.

Religionsundervisning i skolerne

Religionsundervisning i skolerne blev indført efter systemskiftet i 1989, og statens pligt til at sørge for religionsundervisning et aftalt i konkordatet med Vatikanet fra 1993. Undervisningen forestås normalt af præster, og den er forkyndende. Man beder og taler om de pligter man har som katolik. Eleverne lærer at opfatte Vatikanets værdigrundlag som sandheden – dvs. at de lærer at enhver form for antikonception (inklusive kondomer, men eksklusiv afbrudt samleje) er et onde, homoseksualitet er en synd, abort er drab. Teoretisk set kan man tage etik i stedet for, men de færreste skoler tilbyder etik, og religionsundervisningen ligger oftest midt på skoledagen. Der gives karakter i religion, og hvis man er god til at bede bønner gives højeste karakter, så der er klare incitamenter til at tage faget, hvis man gerne vil forbedre sit gennemsnit.  

Ydermere er det sociale pres betydeligt, og mange forældre tør simpelt hen ikke tage deres børn væk fra religionsundervisningen af frygt for reaktionen fra de andre forældre eller mishag fra skolens ledelse og lærere. Ud over de åbenlyse fordele den katolske kirke har ved at kunne prædike sit budskab i skolerne igennem 12 års skolegang, så medfinancierer honoraret de præster som sidder rundt omkring i Polen, idet de som undervisere naturligvis skal have løn.

Ceremonier

Igennem livet går man igennem en række stadier, og set fra den katolske kirkes synspunkt er de vigtigste dåb, konfirmation, bryllup, den sidste olie og begravelse. Endvidere bør man regelmæssigt søge syndsforladelse, hvor man forinden bekender sine synder til en præst. Bortset fra begravelsen er dette alle sakramenter, som viser en særlig nåde som Gud sender den troende. Begravelsen er derimod en vigtig ceremoni.

Dåb (chrzest) foretages normalt nogle få uger efter fødslen, men i sjældne tilfælde kan det trække ud. 97,3% af alle nyfødte døbes inden de fylder 7 år. Hermed er de optaget i kirkens fællesskab.

Første konfirmation (komunia swieta) foretages normalt når barnet er 9 år gammelt, men det kan ske tidligere i nogle regioner. Barnet møder op i kirken klædt i et feagtigt kostume, og modtager her første gang en oblat. Skolen er med inde i forberedelserne, og forældrene går også til åndelig forberedelse til denne store dag for barnet. I forbindelse med konfirmationen begaves barnet normalt med flotte gaver fra alle familiemedlemmer, som eventuelt splejser til større gaver.

Anden konfirmation (bierzmowanie) foretages når barnet er gammel nok til bevidst at bekræfte den første konfirmation og dåben. De fleste steder sker det i alderen 14-17 år. Man forbereder sig teoretisk, men det er mindre højtideligt end første konfirmation. Selve konfirmationen er en gudstjeneste forestået af en biskop, under hvilken man bekræfter sin tro.

Ægteskab (slub)Et ægteskab indgået i en kirke er normalt en stor ting, som efterfølges af et bryllup, hvor alle spiser og drikker i store mængder. Man kan godt risikere at blive inviteret til den kirkelige ceremoni, uden at blive inviteret til den efterfølgende bryllupsfest. Det sker også at folk bliver gift på rådhuset, for nogle år senere at tage et kirkebryllup, specielt hvis familien nægter at anerkende en vielse på rådhuset. Ægteskaber indgået i kirken er endelige, dvs. set fra kirkens synspunkt bliver de først opløst når en af ægtefællerne dør. Man kan dog få en civil skilsmisse alligevel, men der er lukket for kirkebryllup nummer to. I særlige undtagelsestilfælde kan et ægteskab indgået i kirken erklæres ugyldigt, men det sker meget sjældent i Polen (men noget lettere i visse afrikanske lande, hvis man har penge til gaver til de derværende gejstlige).

Den sidste olie (namaszczenia) gives ved alvorlig eller livstruende sygdom, eventuelt inden en større operation. En præst vil bede med den syge, og hvis han er rask nok bede ham lette sit hjerte. Sygeværelset velsignes med vievand, som stænkes i værelset. Den syge salves derefter på hoved og hænder (eller hvor det er muligt) med velsignet olivenolie, og præsten beder Gud om at tilgive den syge dennes synder. Hvis den syge ikke er ved fuld bevidsthed vil præsten oftest putte lidt olie på ham alligevel.

Begravelse (pogrzeb) foregår traditionelt ved begravelse i kister, men det er ikke et religiøst krav, og kremering vinder langsomt frem. Ved begravelse i kister vil afdøde oftest blive fremvist under begravelsesceremonien, mens der lægges blomster omkring kisten. Efter begravelsen vil der oftest være en sammenkomst for de nærmeste.

Finansiering og skat

Præsternes indtjening er afhængig af aktiviteten i deres sogn, hvor indtægterne består af bidrag fra de troende, dels på en bakke der går rundt i forbindelse med gudstjenesten, dels ved obligatoriske og halvfrivillige bidrag i forbindelse med barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelser. På selve præstegerningen tjener præsterne i henhold til kirkens egne oplysninger mellem 800-5.500 zloty om måneden. Dette tal er muligvis for lavt sat, og præsterne har derudover uomtvisteligt ekstraindtægter fra blandt andet undervisning i folkeskolen. Endvidere har nogle sogne indtægter fra udlejning af landbrugsjord og bygninger. Indtægterne betaler imidlertid også vedligeholdelse af kirken og kirkens besiddelser samt socialt arbejde, som i vid udstrækning foretages gennem Caritas. Både kommunerne og kirkerne ejer kirkegårde, og disse genererer også betydelig ”huslejeindtægter”. Indtægterne bliver dog i et vist omfang udlignet internt i kirken.

Præsterne aflægger ikke regnskab til skattevæsnet for deres indtægter, og beskattes ud fra en anslået indtægt, som afhænger af antallet af troende i sognet samt sognets beliggenhed. Præsten kan som sådan betragtes som en selvstændig erhvervsdrivende med en særdeles favorabel beskatningsordning og indtægter som kun kendes internt af kirken – ikke af offentligheden. Sociale bidrag er en væsentlig del af beskatningssystemet i Polen (det samlede bidrag ligger på omkring 800-900 zloty om måneden), og her betaler præsterne selv blot 20% af de normale bidrag, mens restbeløbet betales af den statslige Kirkefond, som er en form for erstatning for nationalisering af kirkens besiddelser under kommunismen. Kirken har fået mange besiddelser tilbage, men mener selv at der fortsat mangler en del, hvorfor de argumenterer at Kirkefonden er berettiget.

Kirken modtager en række statslige tilskud, herunder til vedligeholdelse af historiske kirker. Senest diskuterer man imidlertid et forslag om indførelsen af en 0,3% kirkeskat, som formodentligt bliver frivillig, hvis den bliver gennemført. Endvidere financierer den polske stat en væsentlig del af en nye mastodont-kirke i Warszawa, Opatrznosc Bozy.

Radio, TV og aviser

De offentlige, statslige og private tv-stationer transmitterer regelmæssigt Pavens udtalelser med respekt i nyhedsudsendelserne, og i enhver offentlig diskussion inddrages Pavens og kirkens synspunkter som et naturligt led. Det var selvfølgeligt mere omfattende i den polske Paves tid, hvor der stort set dagligt blev transmitteret fra Vatikanet. Nu er det begrænset til et par gange om ugen.

Et af de mest kendte polske medieimperier er nok munken Fader Rydzyks Radio Maryja og TV Trwam. Herudover kører Fader Rydzyk en journalisthøjskole og et utal af forskellige projekter. Rydzyk drømte fra begyndelsen af sin radiokarriere om at skabe et net af sogne-radioer, men i stedet er det med tiden blevet til en væsentlig landspolitisk faktor, som også sender udenfor Polen, og modtager telefonopkald til deres diskussionsprogrammer fra bekymrede 2. generationsindvandrere i Amerika.

Munken har et kompromisløst sind, og udmærker sig ikke ved dybere teologiske refleksioner. Hans budskab er klart: tingene er gode eller onde, og bortset fra det så lad os bede sammen; og det er hvad en stor del af Radio Maryjas tid går med: offentlige fællesbønner. Derudover er der telefonprogrammer, hvor borgerne udtrykker deres frygt for den moderne ugudelighed, et dekadent Europa, jødisk indflydelse og de polske forrædere.

De polske forrædere præsenteres også i nyhedsudsendelser og reportager. Det er alle, som ikke er enige med Fader Rydzyk, herunder den nuværende Præsident og Premierminister. I Premierminister Jaroslaw kaczynskis tid var forbindelsen bedre – her formåede den fromme fader at kunne ringe til ministerierne når han behøvede transport, og wups – stod den en ministeriel bil med chauffør til ham.

Ved siden af Radio Maryja kører Fader Rydzyk også tv-stationen TRWAM, som udsender efter samme principper som radioen.

En væsentlig mere sober Tv-kanal er TV Religia (Religion), som har en pluralistisk tilgangsvinkel til religion, og sender masser af debatprogrammer og internationale reportager, ud over de mere forkyndende, hvor katolske lærde fortolker katolicismen.

Der findes selvfølgelig også et utal af aviser og publikationer, både på lokalt og landsplan. En enkelt landsdækkende avis, Nasz dziennik (Vores Dagblad), offentliggør ikke sit oplagstal.

Katolske skoler og universiteter

Det Katolske Universitet i Lublin blev grundlagt i 1918, og fungerede som privat, katolsk universitet igennem hele kommunisttiden, på trods af at centralmagten søgte at begrænse universitets virkefelt. Universitetet fungerer i dag som et privat universitet med et omfattende studieudbud. Universitetet er privat, men finansieret at statslige midler.

Endvidere findes over hele Polen private grund- og gymnasieskoler med en katolsk grundholdning, hvor en del af undervisninger forestås af nonner, munke og præster. Der drives også en række kostskoler i kirkeligt regi.

Som nævnt i foregående afsnit har vi naturligvis Fader Rydzyks Journalisthøjskole i Torun, som næppe kan blive mere katolsk, ligesom der findes præsteseminarier spredt ud over det ganske land.

Tilbagegivelse af jord og bygninger

Under kommunisttiden blev en del jord frataget den katolske kirke, og ofte modtog kirken herfor en form for erstatning. I 1989 blev der under indenrigsministeriet nedsat en Ejendomskommission, og herefter begyndte kravene at rulle ind. Kirkens krav føres på alle fronter, i TV og aviser, påvirkning af politikere og andre beslutningstagere, samt naturligvis en hær af jurister, som påvirker de oftest venligt indstillede mennesker der træffer beslutningen. Efter megen kritik blev kommissionen nedlagt i 2011, og eventuelle krav behandles herefter af domstolene. Den katolske kirke mener fortsat at den har masser af jord til gode, og bruger det som begrundelse, hver gang den kræver penge af staten.

Grupper, klubber og ordener

En del af kirkens indflydelse kan utvivlsomt tilskrives en række klubber, hvor mere eller mindre indflydelsesrige borgere engageres i det kirkelige arbejde. Det kan variere fra en sogneklub, hvor man diskuterer den almindelige udvikling i landet til landsdækkende (og internationale) organisationer, som optager troende i hemmelige strukturer, hvor de indvikles i et logelignende net af loyalitet i forhold til organisationen.

Klubberne er tilpasset folks temperament og indflydelse, og en del af dem udfører et glimrende stykke arbejde. Caritas er fx en international, katolsk hjælpeorganisation, som udfører et omfattende socialt arbejde i Polen, hvor de blandt andet driver afdelinger for hjemløse og for enlige mødre, børnehjem og gadekøkkener for hjemløse og misbrugere.

Et andet eksempel er et net af uafhængige klubber, Klub Inteligencji Polskiej (Den Polske Intelligens), som blev dannet i 1956 og er samlet i et landsdækkende netværk. De diskuterer sociale og politiske problemer, samt gennemfører kulturelle tiltag.

Også den internationale, katolske organisation Opus Dei opererer i Polen siden 1989. Der er tale om en elitær, katolsk organisation, som søger at påvirke den almindelige samfundsudvikling ved direkte indflydelse på ledende beslutningstagere.

Sammen med præsternes søndagsprædiken, de katolske medier og en organiseret (om end decentraliseret) påvirkning af den offentlige mening samt holdningspåvirkning af skoleelever er disse organisationer med til at give Vatikanet en betydelig indflydelse på det polske samfund. Selv om strukturerne måske er løse, så er de troende bundet af masser af personlige relationer, og det vil ofte være meget, meget svært at vise en holdning som går imod ”vennernes”. Dette ses også i det polske parlament, hvor religiøse symboler og kultur er fremherskende.

Konkordatet

Konkordat er en mellemfolkelig aftale mellem den katolske kirkes repræsentanter i Vatikanstaten og et selvstændigt land; det regulerer kirkens betingelser og arbejdsforhold i det pågældende land. Konkordatet mellem Vatikanet og Polen blev underskrevet i 1993, og må betegnes som et politisk kompromis, der støttes eller accepteres generelt over hele det politiske spektrum. Efter længere intern debat trådte konkordatet i kraft i 1998.

Konkordatet bekræfter kirkens uafhængighed og autonomi – med andre ord: ikke-indblanding i kirkens affærer. Graden af denne autonomi er udstrakt, og specificeres i konkordatets tekst.

Konkordatet fastsætter også en række offentlige, religiøse helligdage, og understreger kirkens ret til at foretage almengyldige vielsesritualer. Konkordatet fastsætter også, at den polske stat er forpligtet til at organisere religionsundervisning i skolerne – forestået af lærere som er godkendt af den katolske kirke. Pavens Teologiske Akademi i Krakow og Det Katolske Universitet i Lublin garanteres offentlige midler til sin virksomhed.

Interne debatter indenfor den katolske kirke

Et væsentligt samtaleemne blandt Polens præster har i mange år været cølibatet og den manglende mulighed for at præster kan gifte sig. Forbuddet mod præsters ægteskab blev oprindeligt indført for at undgå at der opstod en arvelig præsteklasse, hvilket ville komme i konflikt med en af kirkens væsentlige opgaver i middelalderen, nemlig at overtage overskuddet af adelssønner, hvor det kun var den ældste der kunne arve familiegodset. Bastardbørn tog man dengang ikke så alvorligt, for de kunne ikke arve alligevel, så hvis det blev gjort diskret blev der i gamle dage normalt ikke ingereret i præsternes seksualliv.

Den katolske Kirke hævder dog at meningen med cølibatet er er styrke præsternes åndelige tilknytning til Gud. Dette modsiges af en lang række præster, som mener at manglen på et seksualliv er unaturligt og medfører traumer. Mange præster formår dog også at finde diskrete løsninger med den husholderske som de alle sammen har, eller også finder de en ”åndelig veninde”. Mange præster benytter sig utvivlsomt også af prostituerede, og det er anerkendt at præstekaldet tiltrækker personer med homoseksuelle tilbøjeligheder, som i frygt for at erkende deres seksualitet tror at de er i stand til at undertrykke denne i præstegerningen.

Smolensk og korset foran Præsidentpaladset

En del af den fundamentalistiske fløj søger at kaste et røgslør over begivenhederne, da Polens Præsident Lech Kaczynski og hans 95 ledsagere blev dræbt i forbindelse med indflyvningen til Smolensk i april 2010. Mange af de afdøde indtog de mest centrale stillinger indenfor statsadministrationen, og katastrofen rystede den polske statsstruktur for et kort øjeblik.

Den religiøse højrefløj bliver ved med at søge nye spørgsmål, som de hævder at regeringen og Moskva holder skjult. Der antydes og teoretiseres, for at skabe en fornemmelse af konspiration på højeste plan. Selv de mest absurde teorier fremlægges, blandt andet er det ofte blevet antydet at den daværende russiske Premierminister Putin gav ordre til at fremmane tåge i Smolensk den skæbnesvangre dag. Munken Rydzyk, som leder Radio Maryja, omtaler konsekvent katastrofen som en ”forbrydelse”, og lignende antydninger gentages igen og igen. Der er ingen tvivl om at der er tale om en organiseret kampagne, hvis formål det er at få folk til at tro at der nok er noget om det, når de hører det så tit.

Efter ulykken blev der opstillet et stort trækors foran Præsidentpaladset, og som en politisk markering nægtede den religiøse højrefløj at lade korset flytte, men forbeholdt sig retten til at manifestere foran dette religiøse symbol. Korset blev dog endegyldigt flyttet til en nærliggende kirke i november samme år.

 

 

 

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa