Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

Indholdsfortegnelse:

Kommuner

Powiater

Regioner

Mere om kommunerne

Lokalvalg

 

Regionerne i Polen

Regioner i Polen/ Wojewudztwo

Hovedstad

Omtrentlig størrelse kvadratkilometer

Indbyggertal tusinde

dolnośląskie

Wrocław

20.000

2 876

kujawsko-pomorskie

Bydgoszcz
Toruń

18.000

2 069

lubelskie

Lublin

25.000

2 157

lubuskie

Gorzów Wielkopolski
Zielona Góra

13.000

1 010

łódzkie

Łódź

18.000

2 541

małopolskie

Kraków

15.000

3 298

mazowieckie

Warszawa

35.500

5 222

opolskie

Opole

9.500

1 031

podkarpackie

Rzeszów

18.000

2 101

podlaskie

Białystok

20.000

1 189

pomorskie

Gdańsk

18.500

2 230

śląskie

Katowice

12.500

4 640

świętokrzyskie

Kielce

11.500

1 270

warmińsko-mazurskie

Olsztyn

24.000

1 427

wielkopolskie

Poznań

30.000

3 408

zachodniopomorskie

Szczecin

23.000

1 693

 

   

 © Michael Hardenfelt, august 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Administrativ inddeling og kommunalt selvstyre

 

Kommunalt selvstyre var et af de primære postulater i den politiske kamp forud for systemskiftet i 1989, hvor en stor del af centralmagtens kompetencer blev lagt ud til lokalforvaltningerne. Fra 1989 blev byråd valgt lokalt, og byråd og borgmestre fik kompetencer som centralmagten ikke kunne blande sig i.

Efter en omfattende kommunalreform i 1999 er lokalforvaltningen opdelt i tre uafhængige trin. Det nederste trin, der samtidigt er det lag med de mest omfattende arbejdsopgaver, er kommunen (gmina) af hvilke der findes 2479 i Polen. Kommunerne er særdeles forskelligartede med hensyn til størrelse og aktivitet; betegnelsen dækker over alt fra landkommuner med et par småbyer og få tusinde indbyggere til de største provinsbyer, og kommunens finanser kan være lige så varierede, afhængigt af de lokale skatteindtægter. I Warszawa – som har specialstatus – er de enkelte kvarterer inddelt i kommuner. Kommunernes væsentligste indtægtsgrundlag er ejendomsskatter samt en af staten fastsat andel af indkomstskatterne (27,6% af statens skatteindtægter).

Kommunernes opgave er i princippet at tilfredsstille alle borgernes grundlæggende kollektive behov, fx: skolesystemet, socialpolitik, socialt boligbyggeri, biblioteker, grundlæggende lægehjælp (for hvilken den landsdækkende Sygekasse betaler), lokale veje, lokal offentlig transport, renovation og vandforsyning. Endvidere administrerer kommunerne lokalplaner og udfører administrative opgaver for staten. Kommunen skal have betaling (eller tilskud til dækning af udgifterne) af staten for det arbejde som den udfører for centralmagten.

Kommunerne styres af en kommunalbestyrelse og en kommunalbestyrelsesformand som samarbejder med borgmesteren, der vælges ved direkte valg og som har opnået mindst 50% af de afgivne stemmer. Kommunen kan oprette landsbyråd og bydelsråd til at udføre en del af sine opgaver. Kommunerne arbejde de fleste steder under anstrengte økonomiske betingelser, og alle ikke strengt nødvendige opgaver beskæres ofte til et absolut minimum – særligt trængt er socialt boligbyggeri og biblioteksvæsnet.

Mellemtrinnet i det kommunale selvstyre er Powiatet. Et powiat er en sammenslutning af flere kommuner og svarer til et dansk miniamt. Polen har 315 powiater. Herudover eksisterer 65 byer som ud over at være kommuner også har status af powiat. I disse byer betegnes borgmesteren Præsident. Den administrative struktur i powiatet svarer til strukturen i kommunen med den modifikation af powiat-borgmesteren (starosta) vælges af powiat-rådet. I modsætning til kommunen kan powiatet kun påtage sig de arbejdsopgaver som lovgivningsmæssigt er henlagt til dette; dvs. forholdsvis begrænsede opgaver indenfor undervisning på gymnasieplan, foranstaltninger for handicappede, arbejdsformidling og regionale veje. Powiater blev først indført i 1998, og hensigtsmæssigheden af denne forvaltningsenhed diskuteres fortsat intenst.

Wojewudztwo er den største lokale administrative inddeling, og svarer nogenlunde til en dansk region. Normalt bruger jeg udtrykket ”region” når jeg omtaler ”wojewudztwo” i denne guide. Polen er inddelt i 16 regioner hvilket giver et  gennemsnitlig befolkningsgrundlag på 2,4 millioner indbyggere. Regionen administreres af et Regionsråd med en Marzalek som leder. Formålet med dette organ er primært at fremme regionens langsigtede udvikling. I modsætning til kommunen og powiatet har den almindelige borger ringe kontakt med sin region.

Ved siden af den selvstyrende enhed eksisterer også et stats-region under ledelse af en Wojewoda, som varetager den regionale statsadministration. Wojewoda står i rang tæt på en minister og besidder en betydelig indflydelse på statsadministrationen i sit område.

-------------------------------------------------------

For at vende tilbage til kommunen, så er det den basale enhed i Polen. Alt hvad der ikke specielt er henlagt til andre lag i samfundet (staten, regionen, powiatet eller særlige strukturer) varetages i kommunen. Kommunen har en lang række administrative opgaver, som den ikke selv kan bestemme om de vil udføre. Fx skal den sørge for skoler, organisere vandforsyning og afhentning af affald samt opretholde en form for socialforsorg. Den kan heller ikke selv bestemme hvordan den løser disse opgaver, i hvert fald er der en række minimumskrav som den en nødt til at leve op til. Men der er selvfølgelig en meget bred fortolkningsmulighed i forhold til mange af disse opgaver. Kommunen træffer også beslutning om lokale anlægsopgaver, byggetilladelser, alkoholbevillinger og mange andre ting som berører den enkelte borger, og samtidigt er kommunen ofte den største arbejdsgiver i området samtidigt med at den foretager betydelige indkøb i lokale virksomheder.

Uanset at der findes procedurer som skal styrke uvildigheden i beslutningsprocessen sidder kommunen med en enorm indflydelse på lokalsamfundet. Et antal byrødder træffer de principielle beslutninger og godkender budgettet, men en meget stor magt er samlet hos den direkte valgte borgmester, som er kommunens udøvende organ, og selv vælger sine stedfortrædere. Det skaber mange steder en del-og-hersk attitude, hvor borgmesteren bliver bykonge, og opretholder sin magt ved at tilfredsstille krav fra forskellige fraktioner.

Kommunerne er tidligere blevet anklaget for at være rugeanstalter for korruption, og mange borgmestre er da også i tidens løb blevet dømt for at modtage bestikkelse. Efter mange års højtprofileret antikorruptionspolitik synes den direkte bestikkelse (et bundt pengesedler for en byggetilladelse) dog nu at være stærkt begrænset, hvorimod ”venskab” stadig spiller en stor rolle i den lokale administration. Mange jobs besættes på baggrund af anbefalinger, og en del af disse må egentligt karakteriseres som politiske ansættelser. Loyalitet er en ubetinget fordel ved en karriere i den kommunale administration, hvorimod højtkvalificerede specialister fra den Polske Administrationshøjskole kan have vanskeligt ved at finde ansættelse.

Serviceringen af borgerne i kommunerne er traditionelt blevet udført af sure, gamle skrankepaver, men efter mange års offentlig debat ser det ud som om de fleste front-office medarbejdere har været på smilekursus. Tidligere tiders lange køer er også stort set udryddet, og generelt kan man nu forvente en personlig og venlig service når man henvender sig til kommunen, men man kan også støde på ældre medarbejdere, som mener at borgeren bør henvende sig til magtens repræsentanter med ydmyghed. Uanset hvor meget smilekursus den kommunale medarbejder har været på skal man dog ikke forvente nogen fleksibilitet i forhold til fortolkning af arbejdsopgaverne. Tvivlstilfælde vil oftest blive afvist for at undgå risikoen for at begå fejl, og hvis borgeren insisterer vil sagen blive forelagt for en overordnet.

-------------------------------------------------------

Der afholdes lokallvalg en gang hvert 4. år til alle tre niveauer samtidigt.

De politiske partier er aktive i lokalpolitikken, og ved valget til Regionsrådene dominerer de landsdækkende partier de fleste steder. I kommunerne ses imidlertid et meget stort antal lokale borgerlister, som ved sidste valg tog omkring 25% af pladserne.

Valgdeltagelsen til de lokale valg (omkring 46% de sidste to gange)  ligger normalt lidt under valgdeltagelsen til parlamentet, men vækker alligevel betydelig interesse. De lokale borgerlister hjælper til at holde valgdeltagelsen oppe, men det som særligt giver valgstemning er selvfølgeligt det direkte valg af borgmestre, der nogen gange kan give valgkampen præg af en sportsbegivenhed. Den interesse som de direkte valg vækker for lokalvalgene er netop et af argumenterne for at opretholde systemet.

 

 

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa