Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

Indholdsfortegnelse:

Baggrunden

Polen i forhold til andre europæiske lande/ købekraft

Indtægtsforhold

Arbejdsløshed

Arbejdsløsheds-understøttelse

Børnepasning og skoler

Børnetilskud

Bistandshjælp, familien og anden kommunal hjælp

Plejehjem

Socialforsikring

Pensioner

Boliger

Begravelseshjælp

Børn og barselsorlov

Studerende

 

Den Polske Nationalbank på engelsk

Nøgletal og statistik

   

 © Michael Hardenfelt, oktober 2012, opdateret november 2015

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Levestandard og socialpolitik

Baggrunden

Det kommunistiske Polen skabte en stat hvor arbejdsløshed var et ukendt fænomen, og livslang ansættelse og avancement  var på forhånd planlagt indtil pensionsalderen, som i mange tilfælde indtraf efter 25 års tilknytning til arbejdsmarkedet, og nogen gange endnu hurtigere. Endvidere eksisterede der et generøst system af overførselsindkomster til studerende, forældre og andre trængende. Systemet stillede imidlertid sjældent krav om andet end overholdelse af gældende forskrifter, og motiverede ikke til et højt ambitionsniveau. Polens velstandsniveau var dog ikke i stand til at understøtte systemet, og i forbindelse med reformerne efter 1989 og år med negativ vækst blev de fleste ydelser begrænset og decentraliseret. Selv om både holdninger og pensionsalder skifter hurtigt slås Polen stadigt med efterveerne af dette system. Store dele af befolkningen har den holdning at et job er noget arbejdsformidlingen bør skaffe dem, og så vil de i øvrigt gerne instrueres detaljeret i deres pligter og forventer ikke at skulle straffes med krav om selvstændige beslutninger. Samtidigt er der stadig folk som har krav på pension i 50-års alderen, og de har ikke godvilligt tænkt sig at give afkald på denne ret.

De sidste 20-30 år har været op at bakke, men med speederen i bund. De fleste polakker sammenligner levestandarden i Polen med (vest)Tyskland, og uanset at mange polakker betragter deres situation som en historisk uretfærdighed, så er der mange der har arbejdet sammenbidt for at ændre situationen; og det har givet resultater.

Polen i forhold til andre europæiske lande/ købekraft

Bruttonationalproduktet pr. indbygger var i Polen i 2014 (anslået af Verdensbanken) på ca. 14.500 $, mens det tilsvarende tal for EU som helhed lå på 35.700$, dvs. at det nominelle BNP i Polen er ca. 41% af EU-gennemsnittet - en forbedring fra 36% i 2011.

I PPS (Purchasing Power Standard) ser tallene dog bedre ud. PPS er en EU standard, som sætter indkomsten i forhold til købekraften. Der tages således hensyn til at priserne på nogen produkter er lavere i Polen end i fx. Danmark. Her er Polen siden 1998 kravlet fra 48% af gennemsnitsindkomsten i EU til 65% i 2011 og næsten 70% i 2014. Polen ligger således lige under Portugal og Grækenland, nær man taler om levestandard. Som nævnt er problemet bare at Polakkerne generelt sammenligner sig med Tyskland og eventuelt Danmark), hvor levestandarden er næsten det dobbelte af Polens.

PPS-beregningen er formodentlig effektiv til at sammenligne velstandsniveauet for en middelstandsfamilie med et normalforbrug. Der hvor priserne i Polen er lavere er imidlertid primært på basisvarer og serviceydelser. Hvis man har en høj indtægt, og dermed muligvis også et højt forbrug af internationale luksusvarer og ferierejser, så udlignes prisforskellen hurtigt.

Indtægtsforhold

Det er et uomtvisteligt faktum at Polen har taget et økonomisk tigerspring i løbet af de sidste 25 år. Dem der har draget fordel af denne udvikling er imidlertid primært den omstillingsparate og innovative del af befolkningen, personificeret ved den urbane middelklasseborger, men vinderne findes også andre steder.

Gennemsnitstallene sammenlignet med andre europæiske lande viser en nation på vej frem, men tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med Danmark. Først og fremmest er det nødvendigt at gøre sig klart at der eksisterer store regionale forskelle internt i Polen, dernæst at indtægtsforskellene blandt forskellige erhvervsgrupper er langt større end vi er vant til i Danmark. Hvis man som Dansker tager en flybillet til en af de større polske byer, så vil man finde bykerner der minder meget om det man kan finde alle andre steder i Europa, og man vil formodentligt møde en del af de 8 millioner polakker der har et velstandsniveau der svarer til en godt kørende danskers.

Mazowiecki-regionen i det centrale Polen, som blandt andet huser hovedstaden, Warszawa, er i 2012 nået op på over 90% af den europæiske gennemsnitsindkomst, målt i PPS, men på trods af at kun omkring 1/3 af regionens 5,2 millioner indbyggere bor i hovedstaden er det stort set kun Warszawa som trækker regionen op, mens en række satellitbyer er præget af forfald og arbejdsløshed.

Mange hænger fortsat fast i meget lave indkomster. Forskellen er mest udtalt mellem land og by, men også et betydeligt segment i byerne hænger fast i lavt betalte jobs, uden mulighed for at komme videre. En stor del af disse mennesker er blevet tallerkenvaskere og rengøringsassistenter i Danmark, Sverige og England, i stedet for at udføre tilsvarende erhverv i Polen, og det har nok taget den værste brod ud af muligheden for sociale uroligheder. Minimumslønnen i Polen er for 2016 1.850 zloty om måneden, hvilket efter betaling af skat og sociale bidrag giver en udbetaling på 1.356 zloty. På landet – hvor man har køkkenhaver og en anden livsrytme, og hvor flertallet i øvrigt er fattige – kan man nok klare sig igennem for sådan et beløb, men i byerne kan en familie med et eller to børn ikke overskue andet end de allermest basale behov, og sociale samt uddannelsesmæssige tiltag begrænses til et minimum.

Af Polens 38,5 millioner indbyggere er omkring 19% under 18 år, mens 17% har opnået den generelle pensionsalder (60 år for kvinder og 65 år for mænd). Det efterlader 24,5 millioner polakker i den arbejdsdygtige alder. Af Polens samlede befolkning arbejder 42%, dvs. 65% af dem i den arbejdsdygtige alder. Det er et af de laveste tal i EU.

En anden (officiel) opgørelsesmetode er antallet af personer på arbejdsmarkedet i forhold til personer som ikke er på arbejdsmarkedet, opgjort for personer over 15 år. Her er andelen af arbejdende + arbejdssøgende 56% mod 44% som ikke er aktive på arbejdsmarkedet. 

I runde tal: af de 8,5 millioner polakker i den arbejdsdygtige alder som ikke arbejder er små 2 millioner arbejdsløse, 3 millioner er under uddannelse, 2 millioner er syge eller invalider, og 1,5 million (90% kvinder) har familieforpligtelser som gør at de ikke har tid til at arbejde.

Af de 16 millioner arbejdende polakker har 77% et job, mens resten arbejder i egen virksomhed eller i et familieforetagende. Det skal her bemærkes at 12% af den arbejdende befolkningen arbejder i landbrugssektoren, som er karakteriseret ved mindre familiebrug.

Som nævnt svinger lønindtægterne meget, men de regionale forskele er dog udlignet noget over de seneste år. Hvis vi tager de nyeste tilgængelige tal fra juli 2015, så er gennemsnitslønnen i Mazowiecki-regionen 4.611 zloty om måneden (som hives op af Warszawa, hvor lønningerne er betydeligt højere), mens den er 3.429 zloty i Podkarpacki-regionen.

På landsplan tjener omkring 10% af lønmodtagerne minimumslønnen eller op til 100 zloty mere end denne, mens 50% af alle lønmodtagere tjener under 4.000 zloty om måneden. Herudover kan være andre midlertidige eller faste indtægter som fx. lejeindtægter fra fast ejendom, midlertidigt arbejde i udlandet, arve(forskud) og ekstrajob.

Arbejdsløshed

Siden 1989 har arbejdsløshedsprocenten i Polen – med enkelte undtagelser - konstant været tocifret. Den toppede i årene 2002-2004 med omkring 20%, men har i de senere år ligget omkring 10-12%. For august 2015 er tallet 9,9%, men som med andre økonomiske indikatorer er også arbejdsløsheden demografisk betinget. Warminsko-Marurski regionen, som ligger øst for Gdansk, er med en arbejdsløshed på 16,0%  hårdest ramt, men også andre yderregioner er tynget af problemet.

En lang række industrivirksomheder som lå spredt over Polen er efter systemskiftet i 1989 bukket under, dels på grund af forældede produktionsudstyr, dels som følge af den almindelige omstillingsproces mod service- og informationserhverv, hvor industriproduktionen lægges andre steder på kloden. Yderdistrikterne har imidlertid i meget begrænset omfang været i stand til at tiltrække betydelige investeringer. Enkelte provinsbyer kan være meget hårdt tynget af tabet af industriarbejdspladser, og visse steder når arbejdsløsheden op på 40%. Omvendt står det bedre til i Poznan og Warszawa, som pt. har en arbejdsløshed på under 4%. Typisk ligger de større byer på 5-6%. Den tidligere tekstilby, Lodz, i det centrale Polen er her en undtagelse med over 9,9% arbejdsløshed.

Omkring 40-50% af de arbejdsløse er langtidsarbejdsløse (over 12 måneder). Der er ofte tale om personer med ikke aktuelle kvalifikationer, og hvis de ikke forlader Polen eller regionen falder de ofte ned i apati, hvor de lejlighedsvis udfører forefaldent sort arbejde. Arbejdsformidlingskontorerne støtter til en vis grad kurser og opkvalificering af arbejdsløse, og der er også kommet EU-midler til dette formål, men effekterne er begrænsede.

Også ungdomsarbejdsløsheden er betydelig, og det er i mange brancher normen at nyuddannede akademikere arbejder gratis i 3-6 måneder i praktik eller et indslusningsjob, inden de opnår fast ansættelse.

Der gøres herudover et stort og overvejende frugtesløst arbejde for at skabe nye jobs. Virksomheder som garanterer oprettelse af arbejdspladser kan modtage statslån, og til en vis grad refunderes lønnen gennem en periode ved ansættelse af langtidsarbejdsløse, men procedurerne er bureaukratiske, og fremmer ofte kassetænkning i stedet for at skabe arbejde i væksterhverv. Endvidere eksisterer en populær ordning for personer som starter egen virksomhed, hvor disse kun betaler betydeligt reducerede sociale bidrag i de første 2 år firmaet eksisterer.

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Arbejdsunderstøttelse blev indført umiddelbart efter systemskiftet i 1989. Fra begyndelsen var ydelserne relativt generøse og universelle, men under indtrykket at en hastigt stigende arbejdsløshed blev reglerne hurtigt strammet, og disse stramninger er gennem årene løbende blevet udvidet.

Arbejdsløshedsunderstøttelsen udgør i 2015 - 831 zloty om måneden de første 3 måneder, derefter 652 zloty de næste 3 måneder. Personer med under 5 års arbejdserfaring modtager 80% af dette beløb, og personer med over 20 års arbejdserfaring modtager 120%. Understøttelse er dog i princippet betinget af at man er arbejdsløs uden egen skyld, og kun omkring 16% af alle arbejdsløse er berettigede til understøttelse. Alle arbejdsløse tilmeldes uden tidsbegrænsninger sygesikringen, så længe arbejdsløsheden består.

Betingelserne for at modtage hjælpen er 12 måneders arbejde i løbet af de sidste 18 måneder inden registreringen som arbejdsløs. Personer under 50 år modtager understøttelse i 6 måneder, mens personer over 50 år i nogle tilfælde kan modtage understøttelse i op til et år.

Alle registrerede arbejdsløse får betalt deres sygekassebidrag, hvilket garanterer fri adgang til lægehjælp.

Børnepasning og skoler

Den moderne, udadvendte nybagte polske mor må glæde sig over den nyfødtes bedsteforældre, som i Polen har en moralsk pligt til at passe børnebørnene – ikke sådan bare for hyggens skyld en gang i mellem, men som fast arbejde mens mor tjener til bleerne og afdragene på bilen, mens far tjener til middagsmaden og afdrag på lejligheden. Hvis den nybagte far ikke ønsker at stifte familie vil den nybagte mor ofte rykke hjem til sine forældre.

Hvis bedsteforældrene imidlertid bor i en anden by, eller hvis de – Gud forbyde det – nægter at passe deres forudbestemte hverv, så har forældrene problemer. I 90% af Polens kommuner eksisterer ikke en vuggestue, og dagplejemødre er et fænomen i sin vorden. Der gives kommunalt tilskud til de fleste af vuggestuerne, og forældrene betaler i gennemsnit omkring 30% af omkostningerne, dvs. lidt over 300 zloty. De private vuggestuer kan imidlertid nemt koste flere tusinde zloty om måneden, men findes kun i de store byer. Kun 2% af polske børn går i vuggestue, og er der ikke nogen bedsteforældre står valget groft sagt mellem at mor bliver hjemme eller at man ansætter en barneplejerske (som regel fra Ukraine, da det i Polen er almindeligt anerkendt at ukrainere er skabt til børnepasning og rengøring).

Situationen ser bedre ud når der drejer sig om børnehaver for 3-5 årige. Teoretisk set og i henhold til lovgivningen bør børnehaver være tilgængelige og kun koste et mindre beløb, og det er da også sådan at omkring 60% af alle børn går i børnehave. Pladsmangel i de kommunale institutioner er dog hyppigt forekommende, mens private børnehaver ofte ligger langt væk, og koster mellem 600-1.300 zloty om måneden - i den dyrere ende altså lige så meget som en kassedame i et supermarked får udbetalt i løn. 

Langt de fleste børn går i gratis kommuneskoler. Forældrene betaler selv for skolebøger og enkelte aktiviteter uden for skolen. Endvidere går mange børn til ekstraundervisning, som betales af forældrene. I de fleste middelstore og store byer er der også opstået private skoler, som finansieres i fællesskab af kommunen og forældrene.

Børnetilskud

Der eksisterer ikke noget universelt børnetilskud i Polen, men der er mulighed for at modtage familieydelse på mellem 77 og 115 zloty pr. barn, såfremt husstandens indkomst pr. person er mindre end 664 zloty.

Endvidere kan man pr. barn hvert år fradrage 1.112 zloty fra den pålignede skat. Udnyttelsen af dette fradrag forudsætter imidlertid oftest en indkomst der er så stor at man ikke samtidigt vil kunne få glæde af børnetilskuddet.

Enlige forældre kan endvidere glæde sig over at modtage 170 zloty månedligt for de første to børn, såfremt de ikke modtager børnepenge fra den ikke-samlevende part, dog kun såfremt den ikke-samlevende ikke er forpligtet til at betale børnepenge.

I det øjeblik barnet fødes har forældrene krav på 1.000 zloty i engangstilskud, og yderligere 1.000 zloty hvis familien er mindrebemidlet.

Bistandshjælp, familien og anden kommunal hjælp

Den primære socialforsorg i Polen varetages af familien. Ud over den almindelige forsørgelsespligt mellem ægtefæller og overfor mindreårige børn foreskriver lovgivningen at forældre, børn og bedsteforældre har pligt til at hjælpe hinanden, hvis der uforskyldt opstår et behov hos disse. Er der ingen slægtninge i direkte op- eller nedadstigende linje overgår pligten til eventuelle søskende. I visse tilfælde vil man også kunne kræve hjælp af en tidligere ægtefælle. Det kan være vanskeligt at eksekvere kontanter fra en tidligere mand eller kone, og fædre med børn på gule plader foretager ofte også mange krumspring for at undgå at betale de i forhold til Danmark relativt høje børnebidrag; men bortset fra disse tilfælde, så fungerer den gensidige hjælp indenfor familien rent faktisk, uden at man normalt behøver at gennemtvinge den. Familierne snakker sig til rette, og ofte hjælper de i fællesskab slægtninge længere ude hvis der opstår et behov.

For familier uden nogen form for indtægter er sidste udvej den kommunale socialforvaltning. Kommunerne er imidlertid hårdt trængt økonomisk, og oftest er hjælpen af rent symbolsk karakter. Kommunerne er forpligtet til at yde overlevelseshjælp og hjælp til livsvigtig medicin, men forpligtelsen gradbøjes i forhold til kommunens finansielle ressourcer. Det er muligt at klage over et afslag fra kommunen, men de fleste borgere med tunge sociale problemer har simpelt hen ikke energi til at kæmpe med de bureaukratiske arbejdsgange som den polske administration byder på. Forskellige kirkelige organisationer tilbyder fødevarehjælp og om vinteren virker forskellige former for overnatningstilbud for hjemløse.

Formelt skal to betingelser være opfyldt for at kunne modtage bistandshjælp: ansøgerens indkomst skal være så lav at betingelserne for trangsbeneficieret ydelse er opfyldt, dvs. under 351-477 zloty pr. måned for hvert medlem af husstanden. Ydermere skal et af nedenstående kriterier principielt være opfyldt:

Fattigdom

Forældreløshed

Hjemløshed

Arbejdsløshed

Handicap

Længevarende eller alvorlig sygdom

Vold indenfor familien

     Behov for at beskytte moderskabet eller              flerbørnsfamilier

     Manglende evne til at varetage familiens tarv,       særligt for så vidt angår enlige forsørgere eller      familier med flere børn

    For unge der forlader en institution; manglende      evne til at tage vare på sit eget liv

     For flygtninge; integrationsvanskeligheder

    Alkoholisme eller narkomani

    Ulykker og krisesituation

    Naturkatastrofer eller økologiske katastrofer

    For løsladte fra fængsler; vanskeligheder ved at klare tilværelsen

Hjælpen er oftest beskeden og tildeles efter at have gennemgået ansøgerens situation nøje. En socialarbejder vil ofte besøge klienten og snakke med dennes naboer om livsbetingelserne. Hjælpen kan bestå af penge, men i visse tilfælde også naturalieydelser såsom brændsel eller madkuponer. I 2010 brugte socialcentrene omkring 3 milliarder zloty på 2,4 millioner klienter fra 1,4 millioner familier – altså i gennemsnit 1.250 zloty pr. næse for hele året. Heri er inkluderet honorar til familiepleje (se nedenfor).

Kommunen sørger for anbringelse af vanrøgtede børn, så vidt muligt i familiepleje. Børn anbringes normalt uden for hjemmet på baggrund af en dom, som regel fordi forældrene er dybt uegnede til at varetage deres forpligtelser, men hvis barnet har begået noget kriminelt er kriterierne ikke så skrappe. Oftest forsøger man dog at anbringe barnet hos et familiemedlem – fx. bedsteforældre.

Plejehjem

Plejehjem – og alderdomshjem – har en rigtig grim klang i Polen. Det samme har børnehjem. De fleste har et billede af forfaldne bygninger, uforskammet personale, utilstrækkelig mad samt rigeligt med ydmygelser, og få polakker er villige til at sende et familiemedlem på et plejehjem. Standarden er blevet bedre i løbet af de sidste 10 år, men de fleste af institutionerne er ret beset ikke steder man opholder sig for fornøjelsens skyld.

Omkring 85.000 personer bor på offentlige plejehjem, men ventelisterne er lange. Beboerne betaler maksimalt 70% af deres indtægt for at bo på et plejehjem, og kommunerne har således betydelige omkostninger ved at drive institutionerne. 25.000 børn befinder sig konstant på børnehjem eller i institutionel døgnpleje.

Endvidere eksisterer der en række plejehjem i kirkeligt regi, og en del steder er der også opstået private plejehjem, hvor kvaliteten nogen gange er fremragende.

Socialforsikring

ZUS er i princippet et universelt socialsikringssystem, som dækker alle borgerne. Alle som arbejder på basis af en ansættelseskontrakt betaler bidrag til ZUS, og det samme gør deres arbejdsgiver. For bidraget får man en alders- og invalidepension, og en selv samt ægtefælle og hjemmeboende børn er dækket af sygeforsikringen. Selvstændigt erhvervsdrivende betaler selv deres bidrag, mens studerende og arbejdsløse får deres bidrag betalt af det offentlige.

Landbrugere har en speciel anstalt som hedder KRUS, og udmærker sig ved at får et enormt statstilskud, således at landbrugernes socialforsikringer er betydeligt billigere end andre borgeres.  

Ikke desto mindre er der en gruppe mennesker som ikke er omfattet af ZUS/ KRUS. Det drejer sig om personer uden fast job, som ikke er registreret som arbejdsløse. I princippet bør de selv betale sundhedsforsikringen, men tallene fra sygekassen viser at 37,3 millioner  mennesker er dækket – hvilket giver en lille million mennesker, som ikke har en sundhedsforsikring. Disse mennesker vil kun blive behandlet i tilfælde af livstruende sygdom, og præsenteres i øvrigt for en regning for behandlingen.

Pensioner

Ud over at formidle bidrag til sygekassen er ZUS vigtigste opgave at administrere og udbetale invalide- og folkepensioner samt familieydelse. Familieydelsen er en fast månedlig ydelse som under visse betingelser betales til afdødes efterladte børn og ægtefælle. Der er pt. 7,5 millioner personer, som i gennemsnit modtager omkring 2.000 zloty i pensioner fra ZUS, mens yderligere 1,3 millioner personer i gennemsnit modtager ca. det halve fra landbrugernes socialforsikringsanstalt. Antallet af folkepensionister er stødt voksende, mens det i løbet af de sidste 10 år er lykkedes at halvere antallet af invalidepensionister. Den gennemsnitlige folkepension dækker over store forskelle, betinget af alder, lønindkomst i arbejdslivet og særlige erhvsstatus. Langt de fleste modtager en folkepension på mellem 1000-2400 zloty, mens 3,5% modtager over 4.000 zloty.

Den generelle pensionsalder er pt. i Polen 60 år for kvinder og 65 år for mænd, men det er planlagt at pensionsalderen i løbet af en årrække skal lande på 67 år for begge køn. Personer som er født før 1949 får pension efter gamle regler – dvs. efter at have opnået pensionsalderen og arbejdet er vist antal år. De nye aldersregler er gennemført af den tidligere regering, som i 2015 blev afløst af en regering fra partiet Ret og Retfærdighed. Disse har i valgkampen lovet at rulle ændringerne tilbage, og der vil derfor muligvis ske justernger i de kommende år.

For personer som er født efter 1949 er pensionen baseret på tre såkaldte søjler. Den første søjle administreres af ZUS, og betegnes som en aftale mellem generationerne, dvs. at pensionerne udbetales af de penge som indbetales af de som arbejder. Dels på grund af den øgede levealder, dels på grund af et stort antal specialordninger som gør at mange polakker får folkepension i en til tider vanvittig ung alder er systemet imidlertid trængt, og modtager betydelige tilskud fra statsbudgettet for at fungere. Regeringen prøver trods voldsom modstand at fjerne privilegierne for særlige grupper, men den er ikke i stand til at gøre noget ved at folk bliver ældre og ældre.

Anden søjle er en obligatorisk individuel opsparing som tages fra en del af de midler der indbetales til ZUS. Beløbene administreres af et antal Åbne Pensionsfonde, og den forsikrede vælger selv hvilken pensionsfond der skal administrere de opsparede midler. Endvidere nedarves beløbene til ægtefælle og andre familiemedlemmer. Beløbene udbetales efter almindelige forsikringsprincipper.

Den tredje søjle er en frivillig opsparing. Det er normalt individuelt, men kan være knyttet til ansættelsen, således at arbejdsgiveren betaler en del af denne. Systemet benyttes imidlertid kun i begrænset omfang, og der er ikke tilknyttet skattefradrag til pensionsindbetalinger.

Udbetalingerne fra første søjle udbetales på baggrund af de indbetalinger som man har foretaget i løbet af livet, dog med en vis udligning. Minimumspensionen beløber sig pt. til 800 zloty pr. måned, som altså udbetales til alle berettigede, uanset hvor længe og hvor meget de har betalt til ZUS. Herudover betales et plejetillæg på 200 zloty til personer over 75 år samt til pensionister der er plejekrævende. Mange pensionister tjener lidt ekstra ved siden af pensionen, som aftrappes ved indtægter over 2.500 zloty om måneden.

Som nævnt er der en lang række faggrupper som har eller har haft ret til folkepension efter 15-25 års ansættelse. Det er et system som man har søgt at reformere i mange år, og fra regeringens side søger man stadig at begrænse disse erhvervede rettigheder, men det sker under voldsomme protester fra de berørte faggrupper. Politi, brandvæsen, ansatte i fængselsvæsnet og soldater har således ret til pension efter 15 års ansættelse, og selv om disse rettigheder ikke tilkommer nyansatte, så er det fortsat en voldsom belastning af statsbudgettet.

Boliger

Generelt bor et stort antal mennesker billigt i huslejeregulerede boligformer, der stammer fra før systemskiftet. Til disse lejligheder er det samtidigt muligt for den ringest stillede del af befolkningen at modtage boligsikring, hvilket ikke ydes til boliger som lejes på det frie boligmarked. Kommunerne har i princippet pligt til at anvise hjemløse en social bolig, men det sociale boligbyggeri har igennem de senere år været praktisk talt ikke eksisterende. Det medfører at udsættelsesforretninger fra lejligheder på grund af manglende huslejebetalinger i mange tilfælde ikke kan foretages da domstolene skal tage visse sociale hensyn, og i mange tilfælde betinger udsættelse af anvisning af en kommunal bolig. Nye regler pålægger dog i disse tilfælde kommunen et erstatningsansvar over for udlejer, og samtidigt er det centrale budget begyndt at sætte beskedne midler af til at støtte kommunernes byggeri af sociale boliger, så måske ændrer situationen sig i løbet af de kommende år.

Begravelseshjælp

ZUS udbetaler endvidere begravelseshjælp på omkring 4.000 zloty, hvilket de fleste steder dækker udgifterne til en beskeden begravelse.

Børn & barselsorlov

Barselsorloven ligger pt. på 16 uger (længere ved tvillingefødsler) med 100% lønrefusion, som udbetales af ZUS. Faderen har lov til at overtage barselsorloven fra og med uge 15, såfremt moderen vil tilbage på arbejde. Regeringen har dog lige erklæret at den fra 2013 vil forlænge barselsorloven til 12 måneder, hvoraf en del dog nok bliver med mindre end 100% lønrefusion.

Endvidere kan forældrene tage 3 års børnepasningsorlov i der første 4 år af barnets levetid. Orloven er uden løn, men hvis man har et fast job har man ret til at vende tilbage til sin tidligere stilling. I husstande med meget små indkomster pr. familiemedlem ydes 400 månedligt i forbindelse med børnepasningsorloven.

Studerende

Forældre har principielt pligt til at støtte deres studerende børn økonomisk indtil udgangen af det fyldte 23 år. Det kan ske på flere måder, afhængigt af forældrenes økonomiske formåen, men hvis familien bor i en by sker det normalt ved at børnene bor hjemme indtil de er færdige med studierne.

Studerende har endvidere mulighed for at modtage lavtforrentede banklån (staten betaler en del af renterne) på 600 zloty om måneden.

De bedste studerende får endvidere stipendier. Det kræver normalt at man ligger blandt de bedste 10-20%, og kvoterne ligger typisk på 2-300 zloty om måneden.

Endvidere gives en række sociale stipendier til studerende fra landområder samt fra familier med særlig lave indtægtsforhold. Der gives også særlige stipendier til handicappede. Størrelsen af disse stipendier svinger i forhold til den personlige situation, men ligger typisk i størrelsen 200-800 zloty om måneden.

Det er dog kun et mindretal af de studerende der modtager stipendium, og mange arbejder ved siden af studierne. De studerende er populær arbejdskraft, og en særlig ordning gør at studerende på kortvarige arbejdskontrakter ikke betaler socialforsikringsbidrag indtil de fylder 24 år.

 

 

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa