Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

Bemærk: Der er brugt særlige polske bogstaver ved gengivelsen af polske madvarer. I alle andre tilfælde bruger jeg kun det danske alfabet.

Indholdsfortegnelse:

 

Indledning

Indkøb

Råvarer og halvfabrikata

Det polske køkken

Traditioner

Festmad

Jul og Påske

Restauranter 

Pizza er populær i Polen

Grøntsagsmarked

Taget af MOs810 Licens: Creative Commons

 

Polske pølser

 

 

Kartoffelpandekager

Taget af: IsiaT Licens: Creative Commons

 

 

   

© Michael Hardenfelt, september 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Mad og drikke

 

Indledning

 

Når man taler om polske madtraditioner, så må man først gøre sig klart, at mad har været en værdsat råvare, som man ikke havde i overflod. Tiden under og umiddelbart efter 2. verdenskrig var præget af sult, og det kan stadigt spores mentalt i holdningen til mad. Der var ikke sultproblemer under kommunismen, men udbuddet af fødevarer var enkelt. Mange fødevarer var rationeret i perioder, og mere eksotiske varer (som appelsiner) var noget der var i butikkerne før jul. Overgangen til fri markedsøkonomi betød ikke at mad blev et overflodsgode. Indtil for 6 år siden gik 35-40% af husstandsindkomsten til mad og ikke-alkoholiske drikkevarer, og det var mest kartofler, løg, brød og pølser der gik i indkøbskurven. I dag er tallet kommet ned på 25%, men det er stadig en væsentlig del af indkomsten.

 

Mad og drikke spiller en betydelig rolle, såvel ved mere formelle møder som ved sammenkomster med venner og familie. I stort set alle samfundslag og situationer vil man opleve at et tilbud om mad opfattes som et tegn på åbenhed og påskønnelse. Når venner og familie besøger hinanden er det således normalt at slæbe rundt på diverse fødevareprodukter. Der er ikke nødvendigvis tale om mere udsøgte ting, og et kilo sukker, et halvt pund kaffe samt to kilo tomater overdrages normalt med giverens bemærkning om at han har for meget derhjemme af de pågældende produkter. Specielt i sommerperioden foregår en voldsom udveksling af kolonihaveprodukter. Mere udsøgte – men normalt ikke kostbare – lækkerier gives ofte som et udtryk for en særlig påskønnelse; Her topper hjemmelavet bageværk (kager eller brød) samt pierogi (en slags ravioli med kartoffelmos- og hytteost fyld), men også chokolade, hjemmelavet fedt eller pølser fra favoritslagteren er anvendeligt til at udtrykke sine venskabelige følelser.

 

At overrække en halv liter vodka var tidligere et hit, men skikken er på tilbagegang i takt med at drikkekulturen ændrer sig. Skikken med en halv liter vodka som tak for en tjeneste overlever dog.

 

Man medbringer ikke blot mad og drikke ved besøg. På hospitaler vil selv den mest ukorrupte sygeplejerske påskønne (og ofte forvente) en pose kaffe eller en æske chokolade.

Det er ikke muligt at komme ind i et privat hjem i Polen uden at blive tilbudt mad. På det mere dagligdags plan vil en portion suppe og/ eller kage være absolut minimum, men ved nye eller mere betydningsfulde bekendtskaber kan anretningen være overdådig. Det er obligatorisk at gæsten i første omgang siger nej tak (fx. ”jeg har lige spist) og at værten derefter nøder til i det mindste at prøve. Dette skuespil skal helst gentage sig et par gange, men slutter altid med at gæsten til slut æder til maven revner og samtidigt priser maden i høje toner. Det skal understreges: man kan ikke forvente at gæsten spiser uden at blive nødet, og det vil blive opfattet som en alvorlig krænkelse at fastholde at man ikke er sulten.

 

Det er selvfølgelig ikke alle polakker der lever efter de skemalagte vaner som jeg her beskriver. Mennesker er individuelle, og ens omgangskreds kan medføre at man lever efter andre normer. Mad som gaver er utvivlsomt mere normalt i mindre byer end i storbyerne, og traditionerne fastholdes også mere nidkært blandt den ældre generation. Man kan sagtens finde mange unge mennesker i Warszawa som overhovedet ikke kan identificere sig med det jeg skriver om at nøde gæster og give mad som gave.

 

Hvor de fleste polakker indtil for få år siden spiste meget traditionelt, så er udlandsrejser, internationale kæderestauranter, turister og et righoldigt udvalg af madvarer i indkøbscentrene hastigt ved at ændre madvanerne, specielt i de store byer. Pølser, brød og kartofler bliver ikke længere anset for basisfødevarer af den unge generation, men snarere som smagsstoffer i en bred palet af smagsoplevelser.

 

Pizza indtager utvivlsomt en central plads i mange polakkers diæt, men i det hele taget synes middelhavskøkkenet med olivenolie og friske grøntsager at have fået godt tag i smagsløgene. Går man en tur igennem indkøbscenteret og kigger på hvad folk lægger i indkøbskurven, så er forskellen efterhånden ikke så stor i forhold til Danmark og resten af Nordvesteuropa. Det er de samme halvfabrikata fra de samme store, koncerner. Der er selvfølgelig en stor gruppe af mindrebemidlede borgere,  som snarere køber ind på markedet end i supermarkedet.

 

               Indkøb m.v.

 

Mange foretager indkøb i små lokale købmandsbutikker og grønthandlere, som findes på hvert gadehjørne. Her kan man erhverve alt hvad der er nødvendigt til livets opretholdelse, inklusive cigaretter, øl, frugtvin samt billige rengøringsmidler og kosmetik.

 

Et traditionelt og populært indkøbssted er endvidere de lokale markeder, som normalt har et forholdsvist varieret udvalg af fødevarer, i særdeleshed hvad angår grøntsager. Man vil ofte finde markeder ved siden af de store indkøbscentre, som så supplerer hinanden. Udvalget er mere strømlinet i indkøbscentrene og de hollandske tomater er så nydelige som var de produceret på et samlebånd, men personligt kan jeg bedre lide de grimme og uensartede grøntsager, der er fyldt med smag. På trods af at det kræver en vis overvindelse, så køber jeg konsekvent de grimmeste grøntsager, og det slår sjældent fejl.

 

Over det ganske land er kæmpemæssige indkøbscentre sprunget op omkring alle byer af blot middelstor størrelse, og folket valfarter til disse centre med far, mor, bil og unger for sammen at få en indkøbsoplevelse og varer til discountpriser. Det er rart og hurtigt, og man kan købe alt. Specielt kød foretrækker jeg personligt at købe i indkøbscentrene, for det er hygiejnisk organiseret, og omsætningen er så stor at jeg føler mig sikker på at varerne ikke ligger for længe. 

 

Mange mennesker har en kolonihave eller et stykke jord i tilknytning til huset. Den økonomiske betydning af egen avl er aftagende, men de fleste dyrker frugt og grøntsager med kærlighed, og nyder den friske smag. Specielt pensionister supplerer ofte en beskeden folkepension ved salg af egne grøntsager.

 

Endvidere er svampejagt i de store skove en populær fritidsfornøjelse. Mange er eksperter i at finde og identificere spiselige svampe, og også her er der mulighed for at tilfredsstille behovet for en fællesoplevelse for hele familien.

 

Råvarer og halvfabrikata

 

Som nævnt overfor, så bliver der dyrket rigtigt mange fremragende grøntsager på mindre jordstykker. Her er tale om traditionelle grøntsager som tomater, små agurker, gulerødder, bønner, kartofler, rødbeder og kål som traditionelt har udgjort basis i en polsk diæt. Som nævnt har svampe også store traditioner, og i svampesæsonen fås kantareller og rørhatte i overflod og til rørende priser. Grøntsager sælges normalt friske, men det traditionsrige, gamle frostfirma Hortex pakker grøntsagerne i fryseposer, således at de kan købes året rundt.

 

Endvidere dyrkes naturligvis korn. Indtil 1989 blev der overalt solgt en slags brød; et solidt hvedebrød, med en betydelig tilsætning af rug. Det sælges stadig, og hedder simpelt hen chleb (brød). Endvidere kunne man købe boller af rent hvedemel og nogen steder rugbrød. I de senere år er der sket en drastisk ændring i udbuddet af brød, blandt andet under indtryk af et stort udvalg og industrielle produktionsmetoder i de store indkøbscentre. Endvidere vinder industribrød frem som et alternativ til friskbagt brød, og fx. Schulstad har taget en betydelig markedsandel i Polen. Forskellige former for grovboller vinder frem, og rugbrød, der tidligere blev anset for en fattigmandsspise (endnu fattigere end polakkerne, forstås) er ved at komme til ære og værdighed som et eksklusivt sundhedsprodukt. I bycentrene ses endvidere relativt kostbare brød og kager af fransk og italiensk inspiration. Der produceres også store mængder gryn, som tilberedes på forskellig måde.

 

Svinekød er for de fleste polakker indbegrebet af polskhed, og de er stolte af deres svin, som er saftige og fedtholdige. Udover svinekoteletter og stege bruges ureelle stykker til pølser, som i Polen indeholder langt mere kød end i Danmark. Kyllingehold har tidligere været populært på landet, men der er nu stort set umuligt at opdrive en frilandskylling. Stort set alle kyllinger lever således på store kyllingefarme i bure som er fremstillet i henhold til EU-normer. Her er deres job at lægge æg eller at æde til de bliver slagteklare. Smagen er lige så spændende som de danske dybfrostkyllinger, og der er endnu ikke nogen forsøg på at lave gourmetkyllinger, i hvert fald ikke i større omfang. Kalkuner er blevet populært som et fedtfattigt alternativ, og ses i alle polske slagterforretninger og kølediske. Oksekød har indtil optagelsen i EU primært været betragtet som et affaldsprodukt fra malkekøer, og oksekød var meget billigt i forhold til prisen på svin. Ved optagelsen i EU blev prisstrukturen dog tilpasset til den europæiske, og kvaliteten af oksekødet er højnet betydeligt i de senere år. Endvidere er tilgængeligheden af kalvekød vokset dramatisk.

 

Som nævnt eksisterer der en betydelig pølseproduktion i Polen. Af en eller anden grund taler vi om pølsetyskere, men jeg har aldrig hørt udtrykket ”pølsepolakker”, som hermed skal være introduceret (uden at det på nogen måde bør opfattes negativt). Pølse hedder kiełbasa [kiubasa] og har en frygtelig masse handels- og typenavne. Kvaliteten varierer, men generelt indeholder de relativt meget kød. Kiełbasa Biała (hvid pølse) svarer til det vi i Danmark kalder medisterpølse. Endvidere findes der parówki, der svarer til danske hotdog-pøler. Typiske flagskibsprodukter indenfor pålæg er Krakowska Sucha (tør krakowpølse) og Polędwica Sopocka (Sopot-mørbrad).

 

Mejeribranchen har siden systemskiftet gennemgået gennemgribende modernisering, og flere udenlandske selskaber har satset på det polske marked. Arla har siden år 1989 sat sig på en pæn del af markedet for fetalignende ost, smør og Kjærgården, og distribuerer også nogle oste i Polen. Mælk og yogurt svarer stort set til hvad vi har i Danmark. Fløde sælges i en ”sød” version, som minder om dansk fløde og normalt er langtidsholdbar, samt sur fløde der er afkølet, og bare bliver kaldet fløde (śmietana). Et populært morgenmadsprodukt er kefir, der smager lidt som en blanding af kærnemælk og yogurt. Endvidere spises store mængder af twaróg (hvid ost eller hytteost), der også benyttes i kager. Skæreost (på polsk kaldet gul ost) sælges under forskellige navne, og smager alle som det vi i Danmark kalder en gummiost eller børneost. Der er i Polen ikke tradition for at bruge bakteriekulturer i osteproduktionen, og også ostene fra Arla tilpasser sig polsk smag. Er man til skarpe, vellagrede oste er der en nicheimport af hollandske oste, og specialoste fra de fleste andre europæiske lande forhandles også i indkøbscentrene. Men Gamle Ole er jeg endnu ikke stødt på i en polsk forretning.

 

Fisk

Indtil indkøbscentrenes sejrsgang over de sidste 15-20 år var fisk kun noget man kunne købe i dybfrossen form, med mindre man tilfældigvis befandt sig ved kysten. En effektiv distribution sikrer i dag at man i alle de store centre kan købe både et lille udvalg af friskfanget polsk fisk samt torsk,  norsk laks og mere eksotiske fiskeprodukter fra forskellige steder i verden, så frisk fisk er relativ nyt for mange polakker – her undtaget karpe, som opdrættes i bassiner, men den spises primært til jul. Fra Baltikum fanges primært brisling, torsk, sild og flynder, hvoraf det meste sælges på fiskemarkeder langs kysten. En del sild saltes dog, og for at en dansker skal synes om en polsk saltet sild bør den nok skylles et par gange i ferskvand.

 

Syltning og konservering

De enorme mængder mad man henter hjem fra skov, have og familie skal selvfølgelig bevares, og langt de fleste polske husholdninger har en plads i kælderen eller et mørkt kammer som er reserveret til sylteglas. Svampe, kål og agurker hører til blandt de mest populære, men også æbler, bær og andre overskudsprodukter får en plads på hylden. Specielt svampe tørres også, hvilket er en glimrende konserveringsmetode.

 

Det polske køkken

Det polske køkken har hentet inspiration fra mange forskellige nabolande, afhængigt af hvor handelsforbindelserne og krige bragte dem hen og hvilke kokke dronningen importerede fra Italien eller andre eksotiske lande. Indvandring har ligeledes haft betydelig indflydelse (jødisk) samt nabolandene, specielt i den periode hvor Polen var delt mellem Preussen, Østrig og Rusland.

 

Maden i Polen kan på en dansker virke lidt tung. Der er mange pastaagtige kornprodukter og der spares ikke på fedtprocenterne. Endvidere hælder polsk mad mere i retning af det sure, og mange danskere kunne godt bruge en teskefuld sukker i maden.

 

Nedenfor et udvalg af populære polske produkter og retter:

 

Placki ziemniaczane (Kartoffelpandekager) – Revne kartofler blandes med æg, mel, løg, salt og peber. Steges på panden. Spises med sur fløde (creme fraise) og eventuelt sukker/ marmelade.

Naleśniki (pandekager) – som regel forholdsvis tykke. Kan serveres som dessert med is, flødeskum, marmelade o.l. samt som hovedret med gullasch eller andet varmt fyld.

Pierogi (pierogi/ polske ravioli) – minder i formen om ravioli. Farseret dej som koges i vand; kan eventuelt efterfølgende steges på panden. Farsen kan være en slags kartoffelmos (pierogi ruskie), men den kan også laves af svampe, surkål eller kød.

Kotlet mielony (frikadelle) – minder meget om danske frikadeller, men kan variere lokalt.

Golonka (flæskeskank) – koges og spises med sennep eller peberrod.

Gołąbki (kåldolmer/ kålrouletter) – en fars af hakkekød og ris eller gryn og grøntsager rulles ind i hvidkålsblade og steges i fad.

Kotlet Schabowy (wienerznitsel/ svinekotelet) – Oftest udbanket og paneret, indbegrebet af polskhed.

Bigos (stuvet surkål med kødrester) – Jeg plejer at kalde det polsk biksemad. Stuvet surkål blandes med frisk kål, løg, pølser og hvad man ellers har af pålægsrester og svampe. Koges over flere omgange.

Kluski (melboller/ nudler). Fås i forskellige former og med forskelligt tilbehør, afhængigt af region.

Pyzy (farserede nudler) – dej af mel og eventuelt kartoffelmel i en frikadellelignende form, oftest farseret med svampe, fars eller andet. Lidt forskellige tilberedningsmetoder afhængigt af region. Kan også laves med gærdej.

 

Tilbehør til kød eller til øl:

Ziemniaki/ kartofle (kartofler) - serveres kogt, kogt og stegt, samt i en masse andre  variationer. Som regel skrællet, sjældent pillet.

Ogórki kiszone (syltede agurker)

Kapusta kiszona (stuvet kål)

Kasza (gryn) produceres i forskellige former. Det spises kogt, som grød, og kan også tilberedes som pandekager eller koteletter.

Chleb ze smalcem (fedtebrød)

Fasola szparagowa (aspargesbønner)

Marchewki (gulerødder) - spises som regel totalt udkogte, men fås også som råkost.

 

Suppe

Barszcz czerwony z uszkami (rødbedesuppe med nudler)

Zupa ogórkowa (agurkesuppe)

Zupe pomidorowa (tomatsuppe)

Rosół (buillon/ kyllingesuppe)

Żurek (polsk sursuppe)

Flaki (kallunsuppe) - suppe kogt på ko-maver.

Kapuśniak (kålsuppe)

Krupnik (grynsuppe)

Zupa grzybowa (svampesuppe)

 

Bageværk:

Faworki (klejner)

Pączki – en glaseret gærdej med”indbygget” creme, syltetøj eller noget andet godt. Tłusty czwartek (fede torsdag) er sidste torsdag før Faste (normalt i februar), og her er det obligatorisk at spise så mange paczki som muligt, men de spises gladeligt hele året.

Babki (påskekager/ sandkager) – I princippet sandkager, men specielt til højtider kan de peppes op med forskellige lækkerier som nødder, kandiserede frugter og lignende.

Makowiec (birkeskage/ birkesroulade) – en roulade farseret med en sødlig birkescreme.

Sernik (ostekage) – forskellige former for bageværk med creme tilberedt af hvid ost.

Piernik (honningkage) – småkagelignende, bagte kager med honning.

 

Drikkevarer

Wiśniowka – en rødlig vodkatype med kirsebærsmag. Som regel svagere alkoholprocent en klar vodka. Traditionelt tilberedes den hjemme, men den kan også købes i butikker til rimelige priser.

Kwas chlebowy (brødsyre) – Europæisk middelalderdrik, nu primært populær i Rusland og Ukraine, men kan købes i Polen. Lavet af gæret brød. Betegnes som alkoholfri, men indeholder omkring 1% alkohol. Dejlig, syrlig smag og forfriskende på varme sommerdage.

Polsk vin – Der har i mange år været eksperimenteret med at producere vin i området omkring Zielona Gura, men i de senere år er interessen tiltaget forskellige steder i landet. Produktionen er dog fortsat begrænset, og polsk vin må opfattes som en raritet. En flaske kan fås hos vinhandleren for 50-70 zloty, og det er såmænd ikke så slemt for at afprøve det.

Piwo (øl) – er meget populært i Polen. Der drikkes pilsnertyper fra et begrænset antal store bryggerier, og vores eget Carlsberg er meget aktive i Polen, hvor de ud over deres eget ølmærke også producerer Okocim. Ligesom i Danmark er specialøl og importeret øl fra hele verden blevet populært blandt de unge og smukke. De fleste større byer har minimum et værtshus som selv brygger øl.

Wódka (vodka) – traditionel polsk alkohol. Selv om forbruget er faldende til fordel for vin og øl, så drikkes der stadig meget vodka i Polen, og velassorterede supermarkeder tilbyder ofte over hundrede forskellige mærker. Tidligere var importeret vodka anset som det mest eksklusive, men polske produkter eksporteres nu ofte, og deres prestige er steget, således at de ofte er lige så dyre som de internationale mærker. En halv liter vodka er altid en god gaveide som tak for hjælp.

Miód (mjød) – en traditionel middelalderdrik, produceret ved fermentering af en opløsning af honning og vand. Forskellige typer sælges i polske supermarkeder.

 

Traditioner

 

Dagens hovedmåltid er obiad, som nogenlunde svarer til den nu hedgangne danske ”middag”. Det er en varm ret, oftest kød eller pølser ledsaget af kartofler. Ofte spiser først en suppe. Obiad indtages klokken to, hvis det er muligt. I byerne er der en tendens til at arbejdstiderne ikke passer til denne rytme, og nogle polske familier begynder at spise hovedmåltidet om aftenen. Imidlertid er alle kantiner leveringsdygtige i et righoldigt frokostmåltid.

 

Morgenmaden spises midt imellem morgenens andre gøremål, og består oftest af en yogurt eller en skive brød. 2. morgenmad spises nogle timer senere. Det er som regel nogle sandwich eller hvad der ellers kunne findes i køleskabet, og det indtages typisk ved skrivebordet eller i en kort pause.

 

Kolacja spises sent på eftermiddagen/ tidligt på aftenen, når alle er kommet hjem fra skole og arbejde. Der er et koldt måltid, og består af brød, pålæg og eventuelt salat og hvad der hurtigt kan tilberedes. Det indtages ofte med te.

 

Post (faste) – overholdes af mange mere eller mindre troende polakker, og faste ses ofte som en fysisk renselsesproces hvis den ikke behandles som en åndelig ditto.  Faste betyder at man ikke spiser kød eller nyder alkohol, men det er ok at spise fisk. Fredag er fast fastedag året rundt, og i hvert fald den del med ikke at spise kød overholdes af mange. Endvidere er der 40 dages faste inden påske, hvilket generelt tages mindre alvorligt.

 

Festmad og herregårdskøkken

 

Til større sammenkomster skal maden først og fremmest være rigelig, og den vil typisk bestå af traditionelle polske retter – der bliver sjældent eksperimenteret meget til bryllupper og andre større arrangementer.

 

En aflægger af det traditionelle polske køkken er herregårdskøkken, som stammer fra adelstraditionens selvforsyningsstrategi. Man købte salt og krydderier, men ellers blev alle råvarer forarbejdet og konserveret på gårdene. Her bruges honning som sødemiddel, og man betjener sig at de ting der kan findes i skoven, hvorfor vildt spiller en vigtig rolle sammen med svampe og vilde bær. Vildtretter er stadig populære på restauranter som specialiserer sig i gammelpolsk køkken, og her vil man hyppigt finde fasan, vilde gæs, vildsvin, hare, dådyr, elg og hjortekød.

 

Jul og påske

 

De to store katolske højtider har selvfølgelig begge deres egne traditioner.

 

Påske står ikke tilbage for jul, måske er den en smule mere religiøst præget end julen, men en vigtig del af fejringen drejer sig alligevel om mad eller mangel på samme. Skærtorsdag og Langfredag  er ikke officielle helligdage i Polen, men man går alligevel i kirke om aftenen, og samtidigt får man tid til at forberede morgenmåltidet til søndag. Det består ud over æg af en overdådighed af kager og pålæg, samt en række tilbehør af symbolsk betydning, blandt andet brød, salt og peberrod.

 

Jul er som i resten af vesten Store Forbrugsmåned, men juleaften samles familien omkring julebordet. Traditionelt dækkes med en kuvert ekstra, således at man altid kan modtage en uventet gæst, men jeg har aldrig hørt om nogen der fik uventede gæster juleaften. Traditionelt er juleaften kødløs, men det er ikke et religiøst krav, og når jeg har holdt jul med polakker har jeg som regel fået dispensation til at lave en gang flæskesteg. Menuen afhænger af regionen og familietraditioner, men bør bestå af 12 retter, nogle opretholder dog en tradition om et størrel antal retter, der i så fald bør være ulige. Karpe og sild står på de fleste polske borde juleaften. Karpen skal helst være frisk, og kan godt have svømmet et par dage i badekarret. Endvidere ses rødbedesuppe, svampesuppe og andre traditionelle polske egnsretter.

 

Restauranter

 

Polakkerne går mere og mere på restaurant. Det er ikke så mange år siden restauranter kun var noget man benyttede når der ikke var mulighed for at komme hjem og spise, eller eventuelt når man skulle holde en større fest. Den gamle østrigske del, Galicien, var en undtagelse fra dette, og her eksisterede der i hele kommunisttiden et levende forlystelsesliv. Jeg skriver en hel del om restauranter på min Warszawa-side Restauranter, både specifikke oplysninger for Warszawa, men også en hel det generelle betragtninger, som gælder for hele Polen.

 

Til navigationstasterne

 

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa