Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

Indholdsfortegnels:

Hvilken type samfund er Polen?

Politiske spørgsmål:

Forbrydelse og straf

Korruption

Hash

EU

Rusland og Tyskland

Kirkens indflydelse

Billig stat/ mere socialstat/ Økonomisk fremgang/ skat/ Mere service fra staten

Bøsser

Indvandring (primært Ukraine)

Ukraine og Hviderusland

Abort

Koncessioner, herunder advokater

Afbureaukratisering

Fremhæve Polen som regional stormagt

Stærk præsident eller premierminister versus gensidig kontrol

  

Grundholdningen i Polen

Det er ikke så ligetil at definere hvad der er det store politiske spørgsmål i Polen, men et væsentligt spørgsmål er utvivlsomt forholdet til fædreland, Gud og traditioner, stillet overfor en mere vestorienteret og liberal holdning, som dog ikke stiller sig fjendtlig overfor hverken fædreland, Gud eller traditioner. Holdningerne blev nok ganske godt personificeret ved præsidentvalget i 2001, hvor vinderen, Præsident Komorowski, stod for den vestvendte og mere liberale linje, mens taberen, jaroslaw Kaczynski, repræsenterede den indadvendte fædrelandskærlighed.

Som det fremgår af nedenstående kort er grundholdningen fundamentalt anderledes i Polen, afhængigt om man befinder sig i øst eller vest.

 

Kortet er udført af Robert Wielgorski. Licens: Creative Commons.

Tryk på kortet for at se en forstørrelse.

De blå områder viser hvor Kaczynski vandt præsidentvalget i 2010, mens de brune/ orange områder er hvor Komorowski vandt.

 

   

© Michael Hardenfelt, august 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

Politiske spørgsmål

Denne artikel er fra 2012

Suppler med en nyere gennemgang af året der gik i Polen fra årsskiftet 2016/2017:

http://hardenfeltspolen.blogspot.com/2016/12/aret-der-gik-i-polen.html

 

Hvilken type samfund er Polen?

Et spørgsmål der trænger sig på for mange danskere er: hvilken type samfund er det egentligt i Polen, sammenlignet med vores lille, sikre land.

Der er lykkedes Polen at gennemføre overgangsprocessen fra en central, statsdirigeret økonomi til en markedsdomineret økonomi domineret af private virksomheder. Der er bestemt ikke tale om ekstrem liberalisme – en del store virksomheder er fortsat statsejede, og staten fører en aktiv industripolitik. De regelsæt som virksomhederne skal overholde er omfattende. Resultatet er blevet et blandingsøkonomisk system, meget lig det vi har i Danmark, og der er egentligt ikke nogen betydende politiske kræfter som ønsker at ændre fundamentalt ved dette. Det kan være en smule mere bureaukratisk i Polen, men reglerne forenkles hele tiden, så det er kun et spørgsmål om tid før det udligner sig

Skoler, universiteter, lægehjælp og hospitaler er også universelt tilgængelig og gratis. I Polen er der dog opstået en stor privat sektor som tilbyder undervisning på universitetsniveau, og store dele at sundhedsvæsnet foregår også i privat regi.

Det kommunistiske Polen havde ikke arbejdsløshed, så der var ikke brug for arbejdsløshedsunderstøttelse. Til gengæld eksisterede en generøst system af pensioner for samfundets svage og invalider, og særlige faggrupper modtog ”folkepension” efter 15-20 års arbejde. Der er fortsat relativt mange modtagere af invalidepension, og problemet med unge modtagere af folkepension er endnu heller ikke helt løst. Som sådan er der mange faste overførselsindkomster i Polen. Kommunerne har et ansvar overfor medborgere som ikke er i stand til at klare sig selv, men den grundlæggende socialforsorg findes i familien. Der er kræfter der arbejder for at udvide socialforsorgen til skandinavisk niveau, men det er en minoritet, og de økonomiske realiteter set i øjnene er det ikke noget der sker foreløbigt.

Resultatet af reformprocessen er blevet et socialliberalt samfund med stærk tilknytning til Vesteuropa, og det er det egentligt ikke nogen betydende politiske kræfter der stiller spørgsmålstegn ved. På den måde ligner Danmark og Polen overordnet set hinanden, men det er selvfølgeligt nogen andre spørgsmål der ellers trænger sig på. Inden jeg går til gennemgangen af de politiske partier vil jeg derfor kort ridse de politiske spørgsmål op, som kan skille vandene i dagens Polen.

Politiske spørgsmål

Forbrydelse og straf

I forhold til Danmark har Polen relativt hårde straffe for lovovertrædelser, og der er absolut ikke noget ferieophold ved at opholde sig i en polsk fængselscelle, hvor de indsatte sidder stuvet sammen på små kamre med 4-8 personer i mange år. Mulighederne for uddannelse er højst begrænsede og vold og hierarki mellem fangerne er en normaltilstand.

Der rejser sig dog jævnligt røster som kræver strengere straffe, og ledende politikere udtrykker også ofte velvilje overfor dødsstraf, selvom de oftest erkender at det ikke kan gennemføres under de nuværende internationale samarbejdsaftaler.

Overfor disse anskuelser står en gruppe som ønsker en mere humanitær straffepolitik, med vægt på resocialisering og en modernisering af straffemetoderne.

Korruption

Polen har i mange år ligget ubehageligt højt på Transparency Internationals korruptionsindeks. I de senere år har Polen dog løbende forbedret sin placering, og i dag nærmer landet sig hastigt det samme niveau som Spanien, mens Grækenland opfattes som langt mere korrupt.

Det er et uomtvisteligt faktum at mange lokalpolitikere har været til salg i Polen når store eller mindre firmaer skulle gennemføre lokale projekter. Færdselspolitiets iver efter ikke at udskrive bøder mod en lille erkendtlighed har været legendarisk, alle vidste at man ikke fik en operation på hospitalet inden man døde hvis overlægen ikke fik en kuvert med et seddelbundt, og en erkendtlig til stadsarkitekten var en fast udgift på linje med arkitekthonoraret når man ville have en byggetilladelse.

Korruptionen skabte en voldsom frustration i det polske samfund, også fordi de forstod at udlandet opfattede Polen som et korrupt samfund. Der er blevet gjort en meget stor indsats for at komme dette til livs – det er i dag lige så kriminelt at give bestikkelse som det er at modtage den, og kameraer i politibiler og motorsagkyndiges eksamensbiler har elimineret en del af sporten. Nogen politikere har været mere aggressive i denne proces, andre mere afdæmpede. En del af det politiske bagland mener fortsat at medlemskab af et politisk parti er noget der bør give job og kontrakter, og her kommer vi til en mentalitetsforskel som det nok vil tage længere tid at udrydde end cash-for-something korruptionen.

Venskaber er vigtige, og gaver udveksles ikke altid med tanke for økonomien, men for at vise at man værdsætter en anden persons arbejde. Grænserne mellem korruption, venskab og påskønnelse er noget som ofte viser sig i den politiske debat, ligesom de midler som man ønsker at bruge til at bekæmpe korruptionen. Emnet er dog mindre hot end for nogle år siden, hvilket nok skal tages som udtryk for at mængden rent faktisk er aftaget.

Hash

Polakker fyrer måske ikke den fede lige så meget som en gennemsnitskøbenhavner, men det er blevet populært at nyde en joint fredag aften, og ligesom i Danmark er det folk fra alle samfundslag det gør det.

Lovgivningen skelner ikke mellem hård og blød narkotika, så det er op til domstolene at træffe en afgørelse, og indtil for få år siden kunne man risikere fængsel for besiddelse af selv små mængder hash eller marihuana – det kan man i princippet stadig, men anklagemyndigheden har nu mulighed for at frafalde tiltale i ubetydelige sager.

Under indtryk fra røgtågerne i Vesteuropa er mange imidlertid begyndt at diskutere det tidssvarende i den polske narkolovgivning, og stadigt flere er fortalere for en løsning med fri hash, mens andre ser en opblødning som en trussel mod fremtidige generationer. Der er stadigt et overvejende flertal blandt politikkerne for at opretholde et forbud, men fronterne blødes langsomt op.

EU

Inden EU-medlemskabet blev EU af den nationalistiske fløj udråbt som Den Store Satan, som ville kvæle polsk sprog og tradition, medføre utugt, skilsmisser og homoseksuel promiskuitet. Havde de økonomiske realiteter ikke dømt ude til Polen kan det godt være at disse synspunkter havde fået flere tilhængere, men udsigten til solide pengeoverførsler medførte i 2003 at selv de største nationalister nøjedes med at ønske polsk medlemskab, men kamp for en national synsvinkel og et EU som kun handlede om frihandel og flere penge til Polen. En nationalistisk ultrakatolsk repræsentant (vicestatsminister Giertych) mente at polakkerne skulle udgøre en national blok i EU-parlamentet, frem for at indtage pladserne i forskellige partier.

Siden den gang har Polakkerne med deres egne øjne set pengene flyde fra EU-kasserne, og den økonomiske fremgang siden EU-medlemskabet har været betydelig. I dag mener kun omkring 10% af Polen burde melde sig ud af EU, om end der i den nuværende situation naturligvis er skepsis i forhold til Euroen og yderligere integration. Når EU diskuteres kører debatten primært på nationalistiske strenge, med frygt for at Polen bliver sat udenfor indflydelse af mere aggressive EU-partnere.

Rusland og Tyskland

Orientering mod vest eller øst er en diskussion der er omkring 100 år gammel i det selvstændige Polen. Generelt betragtes både Tyskland og Rusland med skepsis, men den traditionalistiske fløj er pt. nok mest negativt indstillet overfor Rusland, og på vagt i forhold til Tyskland. Enkelte mener at Polen burde orientere sig mod USA, som i deres øjne byder på et renere samfund end det degenererede Europa.

Skepsissen overfor Rusland er ganske udbredt, også udenfor de nationalistiske orienterede, men animositeten er væsentligt rettet mod den russiske stats politik, ikke mod russerne som mennesker. Tyskerhad ses primært i den ældre generation, og kan med lidt samarbejdsånd uddø i løbet af et par årtier.

Flertallet synes indstillet på at lægge fortidens had bag sig, og en række unge føler sig totalt europæiserede, og er trætte af de nationalistiske strenge.

Kirkens indflydelse

Kirkens indflydelse er et emne der har kørt konstant siden 1989, og det bliver det nok ved med i mange år fremover. Uanset at de fleste polakker er katolikker, så er der en stor andel som ønsker at kirken begrænser sig til kirkelige handlinger, og ellers lader samfundet klare sig selv. Man skal i øvrigt også være opmærksom på at der findes en andel af ikke troende, som ser kirkens indflydelse som en voldtægt af det polske samfund.

Omvendt identificerer mange polskhed ved netop religionen, og modstand mod kirken betragtes som unationalt eller forræderi. Det er et område hvor følelserne kan blive særdeles opildnede. 

Billig stat/ Mere socialstat/ Økonomisk fremgang/ Skat/ Mere service fra staten

De fire emner hænger for nogen utvivlsomt sammen – men ikke for alle. Man kan udmærket synes at skatterne er rasende høje, men samtidigt ønske en mere finmasket socialt net og flere statslige ydelser. Der synes ikke altid at være en sammenhæng i folks forventninger til hvad staten kan yde og for hvad, men Polen er nok ikke alene her. Ikke desto mindre ligger der en pædagogisk opgave for politikkerne i at prøve at forklare sammenhængen.

De fleste er enige om at det sociale system ikke er specielt veludbygge i Polen. En del mener at det virker motiverende at folk selv er ansvarlige for deres liv, mens mange mener at systemet bør udvikles i retning af den skandinaviske model med økonomisk sikkerhed for alle borgere. Selv om mange (men næppe flertallet) måske har Skandinavien som et ideal, så er de fleste klar over at der ikke er penge til at indføre det nu, og ser Danmark som et honningsamfund man kan indføre når økonomien tillader det.

Økonomien har ligget centralt placeret i den politiske debat siden systemskiftet (og også før det), men debatten er mange gange blevet meget teknisk, og mange har accepteret at eksperter tog smertefulde beslutninger for at rette økonomien op.

Bøsser

Homoseksuelles rettigheder er et ganske nyt emne i Polen. I gamle dage blev det accepteret at visse kunstnere og avantgarden kunne have et pluralistisk seksualliv, men det blev betragtet som en kolorit man ikke selv kom i nærheden af, og langt de fleste homoseksuelle gik meget stille med dørene. I tiden efter årtusindskiftet begyndte homoseksuelle grupper at sætte fokus på emnet, hvilket resulterede i et ulovligt forbud mod at gennemføre en bøsseparade i Warszawa under henvisning til færdselsloven, udstedt af byens borgmester, juraprofessor og senere Præsident Lech Kaczynski. Andre byer fulgte trop med forbud mod den slags parader, og efter at den polske Forfatningsdomstol i 2006 afgjorde at forbuddet krænkede Forfatningens ret til forsamlingsfrihed og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 2007 erklærede at forbuddet var en overtrædelse af Menneskerettighedserklæringen skete der et skred i debatten.

Mange mennesker synes fortsat at homoseksualitet er en vederstyggelighed og en forbrydelse mod Gud, andre mener at der skal vises forståelse og nogen overvejer mulighed for medicinsk/ psykiatrisk behandling af homoseksuelle. Men diskussionen er åbnet, og det gør at der år for år sker et skred i befolkningens holdning. For nylig var et forslag om indførelse af registreret partnerskab for samme køn for første gang til realitetsbehandling i Sejmen (forfatningen definerer ægteskab som en forbindelse mellem en mand og en kvinde, så homoægteskaber eller polygame giftemål er udelukket under den nuværende forfatning), og selv om forslaget blev afvist er døren åbnet relativt få år efter at en sådan debat ville have været utænkelig.

Indvandring (primært Ukraine)

Nu er Polen ikke noget indvandringssamfund, så på trods af en vis skepsis overfor fremmede i visse dele af samfundet, så er indvandring ikke et emne der er til debat. Polen har også en relativt restriktiv udlændingelov (selv om den ikke når dansk niveau), men mange af de løsninger der findes her bunder i vesteuropæisk inspiration, og der har så vidt jeg husker aldrig været noget der ligner en offentlig debat om udlændingeloven. Når man spadserer en tur udenfor bycentrene møder man polsk udseende mennesker, og når man støder på en neger, asiat eller blot en mørklødet person lægger man mærke til det.

Den indvandring der er i Polen kommer primært fra Ukraine og Hviderusland, og minder meget om polakkerne. De udfører jobs som polakkerne ellers kun er villige til at udføre i Vesteuropa – dvs. bærplukkere, hushjælp, rengøring og hårde jobs på byggepladser. Som sådan er de omfattet af en vis sympati for at de udfører nødvendigt arbejde, der ellers ville være vanskeligt at besætte, og polakkerne er da også bevidste om at de selv rejser meget til udlandet efter jobs, og ser en vis analogi i indvandringen af brødrene fra øst.

Mange arbejder sort, men forskellige tiltag indenfor de sidste år har søgt at legalisere de som opholder sig ulovligt i landet. Det at reglerne ikke diskuteres betyder ikke at selve problematikken ikke er genstand for brede debatter, med sammenligninger af hele emigrationspolitikken, herunder polakkernes vilkår i Vesteuropa.

Ukraine og Hviderusland

Mange polakker ser med bekymring på udviklingen i nabolandene Ukraine og Hviderusland, og trækker paralleller til Polens egen ikke-demokratiske fortid. Hviderusland er styret af en Præsident som sørger for at blive genvalgt ved hvert valg, holder oppositionen i et jerngreb og stort set ikke gennemfører politiske eller økonomiske reformer. Udviklingen bekymrer i Polen, også fordi der bor et stort etnisk mindretal af polakker i Hviderusland.

Ukraines situation er lidt anderledes; landet er delt mellem en russisk orienteret og russisktalende befolkning i øst, og en vestlig orienteret og ukrainsktalende befolkning i vest. Polske politikere og aviser støtter klart den ukrainsktalende del af landet, og ser med dybeste skepsis på den russiskorienterede del, som de fleste egentligt mener bare skal stikke piben ind. Det er også dem der mistænkes for valgfusk og ufine metoder (uden tvivl berettiget), mens den vestligt orienterede del idealiseres (hvilket der objektivt set ikke er nogen grund til).

Polske politikere (herunder Præsident Kwasniewski) var dybt engageret i den orange revolution i Ukraine i 2004/ 2005, og det er en dyb skuffelse i Polen at det ikke er lykkedes at trække Ukraine med på vandringen mod vest, også fordi Rusland rykker ubehageligt tæt på Polens grænser hvis Ukraine russificeres yderligere.

Abort

Indtil 1993 kunne polske kvinder få abort på basis af en erklæring om vanskelig livssituation. Herefter blev reglerne strammet betydeligt, og i Forfatningen af 1997 fastsættes det i artikel 38 at ”Den Polske Republik sikrer alle mennesker en lovfæstet beskyttelse af livet”. Dette er af Forfatningsdomstolen blevet tolket som en beskyttelse fra tidspunktet for undfangelsen, og det vil i øjeblikket være meget vanskeligt at indføre fri abort under den nuværende forfatning.

Det er en af de mest debatterede bestemmelser i Forfatningen, både før og efter Forfatnings ikrafttræden i 1997. Mange ønsker en stramning af den nyværende bestemmelse, under henvisning til at denne nemt kan omfortolkes af en ny sammensætning i Forfatningsdomstolen. Omvendt mener en meget stor gruppe at lovgivningen bør liberaliseres, og nogen mener at abort bør være kvindens frie valg. Modstanderne af abort kalder konsekvent indgrebet for ”mord”, og mange er af den opfattelse at det burde straffes på samme måde som almindeligt rovmord.

Den nuværende ordning betegnes af mange som et kompromis, og det har de sidste par år givet ro om emnet, men den almindelige samfundsudvikling vil utvivlsomt vække det til live igen, og vi vil så stå overfor en af de mest giftige debatter som føres i det polske samfund.

Koncessioner, herunder advokater

En lang række erhverv og aktiviteter kræver eller har kræver en speciel tilladelse eller koncession i Polen. Det kan dreje sig om butikker som sælger alkohol og taxachauffører, men også for at udføre selve arbejdet kræves ofte bekræftede kvalifikationer, fx. vagtmænd, fitness-instruktører og turistguider. Der er egentligt ikke noget der har optaget offentligheden så meget, bortset fra at mange har betragtet disse begrænsninger som en form for beskyttelse af de som allerede havde en licens, mens andre (specielt de berørte personalegrupper) mener at licenser og eksaminer er nødvendige for at sikre høje standarder. Eksaminerne er imidlertid ofte meget teoretiske, og har begrænset forbindelse med den praktiske udøvelse af erhvervet, hvilket kan være en stopklods for mange bogligt svage. Priserne får selvfølgeligt ligeledes en tak opad når udbuddet er reguleret.

Igennem de sidste par år er man imidlertid gået i gang med at finkæmme nødvendigheden af alle disse krav. Et emne der imidlertid har befundet sig på toppen af dagsordenen i mange år er adgang til de juridiske embeder (advokat, juridisk rådgiver, dommer m.v.). Her har de selvstyrende interesseorganisationer i mange år været ansvarlige for optagelsen af nye medlemmer, hvilket har skabt en situation hvor Polen havde langt færre advokater end andre Vesteuropæiske lande, med deraf følgende hæsblæsende arbejdstempo og vanvittige priser i branchen. Det var også en offentlig hemmelighed at det var næsten umuligt at få foden indenfor uden familieforbindelser, så branchen var præget af gamle advokatdynastier, som vogtede adgangen.

De senere år er der imidlertid indført centrale, statslige eksaminer til de juridiske professioner, og den politiske proces søger fortsat at lempe optagelsesreglerne til faget.

Afbureaukratisering

Enhver som har været blot kort tid i Polen vil være klar over at landet er et meget bureaukratisk samfund. Jo flere stempler der er på et dokument, jo vigtigere er det, og hvis der slet ikke er noget stempel på – ja, så er der mange som er tilbøjelige til slet ikke at betragte det som et dokument. Der foregår en masse meningsløs kontrol, som i mange tilfælde egentligt kun er begrundet i vaner og systemer som er tilpasset til disse kontrolforanstaltninger.

Alle regeringer siden 1989 har søgt at mindske bureaukratiet, som selvfølgeligt også sluger en ufattelig mængde arbejdstimer. Det er lykkedes, men det har været de små skridt, også fordi det ligger dybt indarbejdet i mentaliteten hos den ældre generation, og overdreven selvstændighed hos personalet ses ofte som farlig for organisationen.

Fremhæve Polen som regional stormagt

Polen er blevet snydt, sparket, forfordelt, udnyttet og svigtet igennem historien. Det ved alle polakker, og derfor er det populært at hamre næven i bordet og sige at ”nu vil vi ikke finde os i det mere”. Der har i mange år eksisteret et udtalt kompleks blandt polakker som tilhørende en 2-rangs nation; de blev opfattet som biltyve når de rejste rundt i Europa, fik de dårligste job, og levestandarden i Polen var slående i forhold til de vestlige nabolande.

Det er noget der huskes, og der er nemme politiske point på at kræve at Polen skal hævde sig og ryste uretfærdigheden af sig. En del vil så samtidigt gerne eksportere de polske moralværdier til det dekadente Vesten.

Mange har imidlertid fået øjnene op for at Polen rent faktisk har indtaget sin plads den europæiske struktur, og at Polen nu bliver behandlet som et stærk og seriøs partner.

Stærk præsident eller premierminister versus gensidig kontrol

Et tilbagevende politisk emne er behovet for en stærk leder. Lech Walesa kæmpede for et system a la det amerikanske eller franske, hvor præsidenten har en betydelig indflydelse på den løbende administration. Også Lech kaczynski var tilhænger af et stærkt præsidentembede, og løb ind i adskillige uoverensstemmelser med regeringen når han søgte at hævde sin position. Også mange politiske kommentatorer, juridiske specialister og almindelige mennesker har luftet ønsket om en ”stærk leder”. Det sker oftest når parlamentet er splittet, eller når der sker uforudsete politiske begivenheder. Som et alternativ til den stærke præsident har nogle forslået en kansler-model a la den tyske, hvor præsidenten indtager en rent formel rolle.

Det er en diskussion der har varet i meget lang tid. Forfatningen fra 1997 afgjorde sagen ved at skabe et system hvor alle dele af statsapparatet kontrollerer hinanden, og hvor det er svært at få øje på et enkelt magtcentrum. Diskussionen bølger imidlertid stadig, og når tiden en gang kommer til en mere omfattende forfatningsrevision, så bliver det utvivlsomt et af de centrale punkter.

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa