Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

 

Indholdsfortegnelse:

Skattesystemet i Polen

Udgifter

Eksempler

Indkomstskat

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selskabsskat

Moms

Punktafgifter

Kapitalindkomst

Ejendomsskat, fedtskat og grønne afgifter

TV-licens

 

   

 © Michael Hardenfelt, oktober 2012

Opdateret november 2015

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

Dette afsnit er en generel orientering, og der kan være sket ændringer, ligesom jeg heller ikke garanterer mod faktuelle fejl. Ved konkrete behov er det nødvendigt at søge professionel rådgivning.

 

Skattesystemet i Polen

Som så mange andre ting er skattesystemet i Polen af ganske ny dato. Under centralismen indtil 1989 kontrollerede staten økonomien i et sådant omfang at der ikke var behov for omfattende skatter, og de få der eksisterede var overvejende adfærdsregulerende. Dette ændrede sig fundamentalt efter systemskiftet, hvor staten skulle finansiere sin almindelige funktion.

Systemet kan groft set opdeles i direkte skatter, indirekte skatter og sociale bidrag, hvoraf de sidste teoretisk set ikke er en skat, men i praksis ikke adskiller sig fra andre tvangsbidrag, bortset fra at de nok er mere gennemskuelige.

De absolutte topscorere blandt de offentlige indtægter er moms, sociale bidrag samt personskatter. De sociale bidrag er opdelt i en anstalt for landbrugere, som betaler begrænsede bidrag, og en anstalt for alle de andre.

For 2014 blev der opkrævet e beløb på 131 milliarder zloty i socialsikringsbidrag. Herudover opkræves 64 milliarder zloty i sygekassebidrag.

De sociale bidrag (ZUS) burde i princippet være selvfinansierende, men forlænget levetid og mange unge pensionister har ødelagt kalkulationerne, og statsbudgettet betaler pt. et årligt tilskud på omkring 30 milliarder zloty til systemet. Desuden støttes landbrugernes socialforsikringsanstalt (KRUS) med omkring 15 milliarder.

Statsindtægterne er budgetteret til 297 milliarder i 2012 (uden sociale bidrag). Her er den absolut største indtægtspost momsen (VAT), med 45% af indtægterne. Punktafgifter indbringer 22% af indtægterne, mens personbeskatningen (PIT) giver 14% og selskabsbeskatningen (CIT) 10%. De sidste 9% kommer fra forskellige småskatter, som fx ejendomsskatter, arveafgift og skat på kasinoer.

Lidt afhængigt af opgørelsesmetoden vil det sige at skatter og sociale bidrag udgør 30-35% af Polens samlede økonomi.

Udgifter

De samlede indtægter fra skatter og sociale bidrag bruges groft sagt på følgende ting:

32%     Pensioner (herunder invalidepensioner og            førtidspensioner)

15%     Sundhedsvæsnet

11%     Undervisning

8,5%    Sikkerhed

7,5%    Afdrag på gæld

7%       EU

5%       Sociale ydelser

5%       Infrastruktur

4%       Administration

5%       Andet

Med hensyn til ”afdrag på gæld” har Polen i mange år opereret med underskud på statsbudgettet, og der optages løbende nye lån, så gælden vokser år for år. Den polske forfatning har en klausul om at statsgælden ikke må overstige 60% af bruttonationalproduktet, men hidtil er denne grænse ikke blevet ramt, blandt andet fordi Polen stort set hver år har fremvist imponerende væksttal mht. BNP.

Eksempler:

På grund af mange særordninger er det ikke altid så ligetil at sige hvad folk egentligt betaler i skat i Polen. Hvis man fx. er præst, landmand, selvstændig erhvervsdrivende eller forfatter, så gælder der særlige regler. Men for lønmodtagere med en ansættelseskontrakt er situationen forholdsvis enkel. I nedenstående eksempel går jeg ud fra at de ikke har nogen særlige fradrag.  Beløbende er udregnet på månedsbasis, og arbejdsgiveromkostningerne kan blive lidt højere, såfremt der skal betales forhøjet forsikring for farligt arbejde. Som det ses af nedenstående eksempel, så eksisterer der de facto noget nær flat rate skat for arbejdstagere i Polen, på trods af at skatten formelt er progressiv. Dette sker, fordi langt hovedparten af de sociale bidrag kun skal betales af de første 119.000 zloty.

Minimumsløn: 1.750 zloty

Udbetalt efter fradrag af skat og sociale bidrag: 1.286 zloty

Arbejdsgiverens omkostninger (løn plus arbejdsgiverbetalte sociale bidrag): 2.210 zloty

 

Gennemsnitsløn: 4.025 zloty

Udbetalt efter fradrag af skat og sociale bidrag: 2.871 zloty

Arbejdsgiverens omkostninger (inkl. Sociale bidrag): 4.446 zloty

Arbejdsgiverens omkostninger (løn plus arbejdsgiverbetalte sociale bidrag): 4.855 zloty

Vellønnet specialist: 12.000 zloty

Udbetalt efter fradrag af skat og sociale bidrag: 8.227 zloty

Arbejdsgiverens omkostninger (løn plus arbejdsgiverbetalte sociale bidrag): 14.131 zloty

Topledelse: 90.000 zloty

Udbetalt efter fradrag af skat og sociale bidrag: 59.831 zloty

Arbejdsgiverens omkostninger (løn plus arbejdsgiverbetalte sociale bidrag): 95.240 zloty

 

Indkomststat

Generelt

Alle skatteydere har ret til at anvise 1% af deres skatter til en godkendt organisation, som foretager almennyttigt arbejde.

Polen opererer med en række særordninger for forskellige erhvervsgrupper, men langt de fleste (alle normale lønmodtagere) beskattes efter en progressiv skatteskala. Det skattefri bundfradrag udgør 3.091 zloty. Fra 3.091 zloty op til 85.500 zloty beskattes med 18%, beløb over dette med 32%.

For personer som er ubegrænset skattepligtige til Polen beskattes globalindkomsten efter polske regler, hvor der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale dog oftest med fradrag af de beløb som er betalt i skat i optjeningslandet. Man bliver ubegrænset skattepligtig i Polen efter 183 dages ophold eller hvor centeret for ens livsinteresser ligger i Polen. I tvivlstilfælde er det nødvendigt at konsultere en advokat eller skatterådgiver, da reglerne kan være komplicerede.

Fradrag

Skatten nedsættes med det beløb som skatteyderen har betalt til den offentlige sygekasse. Ud over det skattefri bundfradrag fradrages andre sociale bidrag i den skattepligtige indtægt. 

Fra den pålignede skat kan man endvidere årligt fradrage 1.112 zloty pr. barn (for 3. og følgende barn er fradragende højere - og til 2.700 zl. pr. barn). Endvidere findes enkelte ældre fradrag (fx. byggefradrag) som fortsat kan benyttes, såfremt skatteyderen i tidligere år havde særlige udgifter. Disse fradrag er dog i princippet afskaffet.

Specialordninger for privatpersoner:

Der betales ikke skat af fast ejendom som sælges senere end fem år efter at den er erhvervet. Hvis den sælges inden 5 år efter at den erhvervet beskattes fortjenesten med 19%, med mindre sælgeren erhverver en anden fast ejendom.

Renteindtægter beskattes med 19%.

Indkomster fra kapitalindkomst ved salg af aktier beskattes med 19% af værdiforøgelsen.

Udlejning af fast ejendom kan i visse tilfælde beskattes af 8,5% af lejeindtægten.

Arbejdsydelser som ikke er led i et længerevarende ansættelsesforhold.

En meget stor del af arbejdsstyrken arbejder ikke på almindelige ansættelseskontrakter, men på basis af civilretlige aftaler, som ikke er omfattet af arbejdsretten, og som i visse tilfælde har gunstige beskatningsordninger. Det drejer sig i vid udstrækning om studerende og personer som har en ekstraindtægt ved siden af et fast job, men for mange er de midlertidige jobs en del af hverdagen.

De to mest populære aftaleformer er ”bestillingsaftaler” (umowa zlecenia) og ”værkaftale”/ "løsning af særlig opgave-aftale" (umowa o dzielo). Bestillingsaftaler benyttes i princippet til udførelse af konkrete opgaver, fx. vinduespolering, havegravning eller lignende, men aftaletypen anvendes i stigende omfang som kortvarige arbejdskontrakter, men forskellige arbejdsopgaver. Værkaftale fokuserer på resultatet, og er en aftale om at levere en nærmere bestemt ydelse – fx. en database eller en forside til en bog. Også her udvides grænserne for anvendelsen af aftaletypen, og man ser den brugt flere steder, hvor den ikke var tiltænkt.

Når der er tale om selvstændigt udførte arbejdsopgaver fradrages automatisk uden dokumentation 20% af honoraret som omkostninger – dvs. skatteyderen betaler skat af 80% af honoraret. Ved arbejdsopgaver af kunstnerisk karakter samt hvor der er tale om overdragelse af immaterielle rettigheder udgør fradraget 50%.

Ved bestillingsaftaler betales begrænsede sociale bidrag, og bidragene kan være meget små, såfremt arbejdstageren er forsikret fra anden side (job/ pension). Der betales ikke sociale bidrag for studerende til udgangen af deres 26. år, hvorfor metoden er populær når man ansætter studerende.

Ved værkaftale betales ikke sociale bidrag, med mindre aftalen indgås med et firma hvor man samtidigt arbejder på basis af en normal ansættelseskontrakt

Selvstændige erhvervsdrivende

Personer som driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at betale en flat rate skat på 19% uden personfradrag. Metoden kan ikke benyttes, såfremt firmaet sælger ledelse samt visse andre liberale erhverv.

Metoden blev indført i 2003 af den SLD-ledede regering, og var bestemt ikke dens ideologiske kop te; hensigten var dels at mindske sort arbejde, ved at flere registrerede sig som selvstændigt erhvervsdrivende, dels at udnytte de dynamiske effekter som en nedsættelse af skatterne ville have i erhvervslivet.

Derudover skal der betales sociale bidrag. Personer som driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan vælge at betale på basis af 60% af gennemsnitsindkomsten – dvs. ca. 900 zloty om måneden, og stort set alle selvstændige erhvervsdrivende benytter denne ordning. Det er omvendt ikke muligt at selvangive en lavere indkomst i forbindelse med sociale bidrag når man er selvstændig erhvervsdrivende. Til gengæld eksisterer der en opstartordning, hvor en nyopstartet virksomhed kan nøjes med at betale 153 zloty i socialbidrag (fradrages i den skattepligtige indkomst) samt 261 zloty i sygekassebidrag (som fradrages fra den skat der skal betales) de første 2 år den eksisterer. Som for andre skatteydere fradrages sygekassebidraget fra skatten, og øvrige sociale bidrag fradrages i den skattepligtige indtægt.

Alle som driver selvstændig erhvervsvirksomhed skal betale de sociale bidrag, hvilket kræver at virksomheden skal have et vist omfang. Arbejdstagere som har et job hvor der betales sociale bidrag for dem kan dog slippe for også at betale i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal så alene betales til sygekassen, men da disse bidrag fratrækkes i skatten er der ingen forskel på bundlinjen. Muligheden for at drive en legal hobbyvirksomhed er således ofte betinget af at man har et fast job ved siden af virksomheden.

Forenklede beskatningsformer

Endvidere eksisterer der en række forenklede beskatningsformer, hvor skatten fastsættes på baggrund af andre kriterier. Der er tale om en ”samlet sum” (rycztalt) eller skattekort (karta podatkowa).

En samlet sum er en omsætningsskat, hvor der ikke gives fradrag for omkostninger. Den kan benyttes af selvstændigt erhvervsdrivende som har en omsætning på under 150.000 Euro årligt. Omsætningsskatten fastsættes på baggrund af branche, og varierer fra 3% (handel) over 5,5% (produktionsvirksomhed), 8,5% (værtshus), 17% (hoteller) til 20% (advokater) af omsætningen. Ordningen kan ikke benyttes af alle brancher, og er ikke nødvendigvis særlig fordelagtig, men den er enkel. 

Skattekort er endnu enklere en omsætningsskatten, for her er det end ikke nødvendigt at bogføre indtægten. Metoden er primært beregnet til små servicevirksomheder og håndværkere, men også præster benytter sig af metoden. Landbrugere kan også benytte skattekort, hvis de sælger andre varer end landbrugsprodukter. Skatten afhænger af hvilket job man udfører, antallet af ansatte, samt størrelsen på den by man bor i, og er baseret på skattevæsnets vurdering af gennemsnitsindtægten i branchen. Skatten kan variere fra under hundrede til flere tusinde zloty om måneden.

Landbrugere

Landbrugere betaler i princippet ikke indkomstskat, med mindre de har andre indtægter end fra bedriften. Der betales en beskeden hektarafgift for landbrugsjord, og sociale bidrag (sygekasse og pensionsbidrag) på 1.044 zloty i kvartalet for landbrugere med under 50 ha. Landbrugsjord. De sociale bidrag kan stige lidt ved større bedrifter eller andre former for forretningsaktivitet sideløbende med landbruget, men ordningen er under alle omstændigheder særdeles gunstig. Den særlige ordning for landbrugere har været under voldsom kritik i mange år, særligt efter den modernisering som er sket af området efter Polens indtræden i EU, men politisk har det vist sig svært at skabe flertal for en ændring af systemet.

Selskabsskat

Selskabsskatten (CIT) i Polen er på 19%. Selvangivelse og regnskab indgives inden udgangen af marts for det foregående kalenderår, og samtidigt betales skatten for den pågældende periode.

Moms

Momsreglerne i EU er harmoniserede, og lovgivningen minder derfor meget om den lovgivning vi har i Danmark og andre EU lande. Der er dog en række markante forskelle.

Firmaer som omsætter for under 150.000 zloty er som hovedregel ikke forpligtet til at lade sig momsregistrere, men kan selvfølgelig heller ikke fratrække købemoms. En beskeden gruppe brancher er endvidere heller ikke momspligtige.

Standardmomssatsen er 23% med en præferentiel momssats på  henholdsvis 8% og 5%. Den præferentielle sats på 8% gælder primært for nogen fødevarer, medicinske hjælpemidler og en lang række andre enkelttilfælde, hvor man har besluttet at den lave momssats bør være gældende. 5% gælder derimod for en række basisfødevarer, bøger og tidsskrifter.

Punktafgifter

Punktafgifter er efter momsen den største indtægtskilde for staten. Punktafgifterne på en række varer er i løbet af de sidste år vokset voldsomt, blandt andet for at tilpasse sig niveauet i EU. Prisen for diesel og benzin er nu nogenlunde den samme som i resten af Europa, mens cigaretter og spiritus har fået et så betydeligt nøk opad at man som dansker måske nok stadig synes der er billigt, men ikke så billigt at man ligefrem slår vindmøller af glæde.

Afgifterne på elektricitet og biler er dog fortsat beskedne for en dansker, specielt små biler under 2.000 kubikcentimeter, som er belagt med en punktafgift på blot 3,1%. Større biler pålægges dog 18,6% afgift.

Kapitalindkomst

Kapitalindkomst beskattes med 19%. Kapitalindkomst er renter, dividender samt indtægter ved realisering af aktier og værdipapirer. Renter fra indestående i banker beskattes automatisk af banken. Værdistigning på fast ejendom beskattes ligeledes med 19%, men privatpersoner er fritaget for skatten, såfremt de har ejet ejendommen i mere end 5 år, eller såfremt der erhverves en anden ejendom for de frigivne midler.

Ejendomsskat, fedtskat og grønne afgifter

Ejendomsskat: Der betales en lokal skat for grund og bebygget areal. Det er fastsat maksimalsatser, og skatterne er meget beskedne. For beboelsesejendomme er maksimalsatsen i 2012 0,7 zloty årligt pr. kvadratmeter, mens den for industribygninger ligger på lidt over 20 zloty.

Ideen om indførelse af en værdibaseret skat på fast ejendom har ligget og luret politisk i mange år, og på et eller andet tidspunkt bliver den nok indført, men væsentlige skattestigninger til følge. Det vil dog næppe komme i nærheden af dansk niveau det første lange stykke tid.

Fedtskat er der til dato ikke nogen der har foreslået i Polen, og grønne afgifter i form af vandledningsafgift og lignende eksisterer heller ikke, men mange kommuner er ivrige efter at indføre det.

TV-licens

Alle som har et fjernsyn skal betale TV-licens. Afgiften udgør 232,20 zloty for 2015.

 

 

 

Til navigationstasterne

 

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

http://www.warszawaguide.info/index.htm