Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

EU-borgeres ret til sundhedsbehandling i Polen

Nærmere oplysninger på engelsk

 

Indholdsfortegnelse

Sundhed

Organisationen

Turist i Polen - adgang til lægehjælp

Gaver

Egen læge og speciallæger

Tandlæger

Hospitaler

Sanatorier

Patient-ombudsmand

Forebyggelse

Privat behandling

Apoteker

Ambulancer

Psykiatrien

Organdonation

Lønforhold og emigration

Abort

Intensiv behandling

 

 

Liste over sanatorier - på engelsk og tysk

Private hospitaler og klinikker i Polen. Engelsk version.

Et tilfældigt internetapotek med side på engelsk - mulighed for at se priser

   

 © Michael Hardenfelt, november 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

Sundhed

Det polske sundhedssystem er præget af næsten to årtiers konstante reformer og modificeringer. Organiseringen af sundhedsvæsnet har stået højt på politikkernes dagsorden i mange år, og emnet optager i stigende grad vælgerne, i takt med at det universelle, offentlige system forringes. Som i mange andre europæiske lande er sundhedsvæsnet udsat for hård kritik for ikke at leve op til sine målsætninger.

I henhold til Forfatningens paragraf 68 har alle ret til beskyttelse af helbredet,  og de offentlige myndigheder er forpligtet til at sørge for at de sundhedsydelser der ligger i offentligt regi distribueres lige til alle borgere, dog med særligt hensyntagen til børn, gravide, handicappede og ældre. Forfatningens bestemmelser garanterer dog ikke en universel ret til omfattende sundhedsydelser, har Forfatningsdomstolen fastslået, men derimod til en solidarisk sundhedsordning, hvis omfang bestemmes ved lov.

Området er underfinansieret, hvilket nok dels skyldes de demografiske forskydninger, hvor ældre og behandlingskrævende borgere udgør en stadig større del i forhold til unge, der typisk har meget begrænset kontakt med sundhedssystemet. De demografiske ændringer kommer samtidigt med kostbare teknologiske landvindinger indenfor sygdomsbehandling og medicinering, som gør at behandlingsomkostningerne for den enkelte patient stiger voldsomt, samtidigt med at sygdomme som tidligere ikke blev behandlet effektivt i dag kræver behandling med nye teknologier.

De nye teknologier kræver ikke blot en øget mandskabsindsats, men fordrer indkøb af lægemidler og udstyr fra lande med et højere indkomst- og prisniveau. Alt andet lige rammer omkostningerne for import af højteknologiske produkter hårdere i en land der som Polen har et betydeligt lavere bruttonationalprodukt, mens den polske vælgerbefolkning kræver et sundhedsvæsen der er på niveau med hvad der findes i Vesteuropa.

Med en gennemsnitlig livslængde på 72 år for mænd og 80 år for kvinder ligger Polen noget lavere end de vesteuropæiske nabolande, men pænt i forhold til de øvrige EU-lande, som blev optaget i 2004 og senere.

Organisationen

I 1999 introducerede Polen et nyt decentraliseret og obligatorisk forsikringssystem for sundhedsområdet. De decentrale sygekasser blev imidlertid centraliseret i 2004, og siden har Polen haft Den Nationale Sundhedsfond (NFZ), som indsamler og distribuerer alle betalinger i det offentlige sundhedssystem.

Alle forsikrede betaler et bidrag til NFZ på 9% af bruttolønnen, men for visse grupper fastsættes de 9% på baggrund af en anslået indkomst.  Principielt bør alle være omfattet af sundhedsforsikringen. Hjemmegående ægtefæller og hjemmeboende børn er dækket af forældres og ægtefællers forsikring, studerende af læreanstaltens dækning, arbejdsløse af det lokale arbejdsløshedskontor. De få der falder udenfor bør selv tegne en forsikring, som pt. koster 332 zloty om måneden. For personer som i en periode ikke har været forsikret kan NFZ kræve et gebyr for igen at forsikre dem. I 2013 budgetterer NFZ med udgifter på 64,5 milliarder zloty – eller omkring 5% af det samlede bruttonationalprodukt. Enkelte sundhedsudgifter betales dog direkte fra statsbudgettet, så tallene er ikke helt gennemskuelige. I henhold til tal fra OECD bruger Polen lidt over 7% af bruttonationalproduktet på sundhedsudgifter,  mod lidt over 11% i Danmark. Tallene fra OECD inkluderer de beløb som borgerne selv bruger på privat lægehjælp, tandlæge og medicin.

Den nationale Sygekasse (NFZ) er et monopolforetagende. Borgerne har pligt til at betale bidrag, og de kan ikke vælge en anden sundhedsforsikring i stedet. Man kan købe private forsikringer for således at undgå de køer der er i det offentlige system, men man slipper ikke for at betale til NFZ af den grund.

Selv om alle principielt bør være omfattet af sundhedsforsikringen falder en lille gruppe igennem – der er tale om hjemløse og arbejdsløse som ikke er registreret. Ofte er der tale om personer som arbejder sort, men det kan også dreje sig om enkeltpersoner med en betydelig formue. Hvis man befinder sig i en vanskelig social situation kan man i så fald anmode kommunen om at blive registreret som berettiget til behandling, og så kan man på statens regning blive behandlet i det offentlige sundhedsvæsen på samme vilkår som forsikrede. I andre tilfælde vil man blive modtaget af sygehuset ved akut sygdom, men patienten vil dog efterfølgende blive præsenteret for en regning.

NFZ underskriver rammeaftaler med privatpraktiserende læger, klinikker, hospitaler og andre sundhedsinstitutioner. Her fastsættes priserne for de enkelte ydelser, og der fastsættes nogle øvre grænser til hvilke NFZ refunderer behandlingen. Hvert år bringer eksempler på desperate situationer, hvor et hospital ikke kan helbrede en given sygdom, for kvoten for den pågældende sygdom er opbrugt for i år.

Turist i Polen – adgang til lægehjælp

EU-borgere som opholder sig midlertidigt i Polen har med det europæiske blå sygesikringskort adgang til lægehjælp ved sygdom. Man skal normalt henvende sig til en sygekasselæge (familielæge), som eventuelt vil henvise til speciallæge eller hospital. I nogle tilfælde er det muligt at henvende sig direkte hos speciallæge, på skadestuen eller på et hospital.

Gaver

Læger var ikke en specielt privilegeret gruppe i det kommunistiske Polen. Det var en lavtlønsgruppe, som til gengæld blev behandlet med respekt af det omgivende lokalsamfund.

De meget lave lønninger indenfor sundhedsområdet er fortsat indtil for få år siden, og fortsætter egentligt også nu, selvom lægernes arbejdsbetingelser er blevet forbedret betydeligt.

Patienterne kendte selvfølgelig lægernes og sygeplejerskernes arbejdsvilkår i kommunisttidens Polen, så i overensstemmelse med polske traditioner var der naturligt at medbringe en æske chokolade, blomster eller en halv liter vodka når man havde kontakt med sundhedspersonalet, og en lang række andre faggrupper.  Nogen gange blev det givet i begyndelsen, nogen gange efter endt behandling, men det blev ikke opfattet som bestikkelse, snarere som et tegn på taknemmelighed.  Der var også en hyppig forseelse at lægen modtog en beskeden kontant præmie ved operationer eller større behandlinger.

Med systemskiftet voksede ventetiderne til behandling, og alle mennesker – inklusive læger – fik appetit på at tjene flere penge. Indtil i dag opretholdes en illusion om et gratis sundhedssystem, men i hele tiden efter systemskiftet har det været normal praksis at lægen modtog gaver, særligt i forbindelse med operationer. Hvor det på et tidspunkt var en erkendtlighed for at springe over i køen blev det nogle steder til et krav for overhovedet at få en livreddende operation.

En række spektakulære straffesager over de sidste 10-15 år har ændret den måde hospitalerne fungerer på i dag, og det hører nu til sjældenhederne at betale bestikkelse for at blive behandlet i det offentlige system. En flaske cognac til lægen og en pose kaffe til sygeplejersken har dog overlevet, og anses af mange for at være et udtryk for god opdragelse, og det bliver modtaget de fleste steder. To andre faktorer som nok har nedbragt korruptionen i sundhedsvæsnet er nok at lægerne i dag har en relativt højere indtægt end for få år siden, samt at et veludbygget privat sundhedssystem konkurrerer med det offentlige. Hvis man ønsker at springe ventelisterne over vælger man derfor snarere et privat hospital end man giver gaver til ordinatoren på det offentlige.

Egen læge og speciallæger

De fleste polakker som vil i kontakt med sundhedssystemet tager først kontakt til deres  familielæge, som svarer til ”egen læge” i Danmark. Systemet med familielæger er blevet fremmet de sidste 15 år, og hensigten er – lige som i Danmark – at familielægen skal tage sig af patientens almindelige helbredstilstand, og samtidigt fungere som "dørmand" i forhold til sundhedsydelser hos speciallæger og hospitaler. Filosofien bag dette system er at undgå at de dyre specialfunktioner bliver oversvømmet af patienter, som kan hjælpes med mere simple midler.

Når man er syg retter man således sine første skridt mod familielægen. Hvis man har et job er det en nødvendighed, for arbejdsgiveren skal bruge en lægeerklæring, som skal bruges som dokumentation overfor ZUS. Indtil for få år siden kunne man normalt bestille tid hos sin læge over telefonen, men under indtryk af en anspændt økonomisk situation er de fleste klinikker begyndt at kræve at folk registrerer sig klokken 7:00 eller 8:00, hvorefter de modtager et nummer og et omtrentligt tidspunkt for konsultationen. Køen til registreringen begynder normalt at danne sig en halv times tid inden den starter, og stemningen er stresset. Der skal et godt helbred til at være syg.

Patienten vælger selv sin familielæge, og kan skifte relativt problemfrit, men de kører alle efter samme koncept, så man skal ikke regne med mere effektive procedurer hos en anden offentlig familielæge.

Familielægen kan – ligesom speciallæger – drive en lille privat konsultation, men ofte sidder de sammen i større klinikker, hvor ejerforholdene er særdeles blandede. Klinikkerne kan være drevet af kommunen, men den kan også være privatejet, en del af en kæde af klinikker eller et partnerskab mellem lægerne som arbejder på klinikken. Speciallægerne behandler ofte også ambulant på hospitaler.

Familielægen sørger for en henvisning til speciallægebehandling, men ventetiden er ofte urimelig lang. I ekstreme tilfælde kan ventetiden være på over et år, og undersøgelserne er ofte overfladiske, og præget af at lægen er under tidspres. Mange vælger selv at betale for behandling hos en privat læge, mens nogen henvender sig til hospitalernes specialiserede vagttjenester (en slags skadestue), og andre i desperation tilkalder en ambulance. Problemet ved systemet er efter min mening primært det politiske behov for at opretholde illusionen om et alment tilgængeligt, gratis og effektivt system, hvilket umuliggør en restrukturering af hele sektoren.

Tandlæger

En række grundlæggende tandbehandlinger dækkes af sygesikringen, mens der er en mere omfattende dækning for unge under 18 år, gravide og handicappede. Ventetiden til behandling kan dog – som det er tilfældet med andre speciallæger – være lang, og der er begrænsninger i mængden af de enkelte behandlingsformer. De tandlæger som tilbyder refunderet behandling har også sjældent det mest moderne udstyr.  De fleste – herunder også mange mindrebemidlede – benytter derfor privat tandbehandling.

Kvaliteten af tandbehandling i de store byer er normalt i top – både hvad angår tandlægernes uddannelse og det tekniske udstyr. De fleste yngre tandlæger taler engelsk, og priserne vil typisk ligge på 40% af niveauet i Danmark – selvfølgelig lidt afhængig af hvilken type behandling der skal laves. Men en større tandbehandling kan som regel finansiere ferien i Polen.

Hospitaler

Halvdelen af alle offentlige sundhedsudgifter går til driften af hospitaler, og Polen har da også 6,7 hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere, mod 3,5 i Danmark og 3,3 i Storbritannien. Det hænger nok sammen med at mange undersøgelser foretages på hospitalerne, og patienterne opholder sig således ofte der til diagnostiske undersøgelser, som typisk vil blive foretaget ambulant i Danmark.

Patienterne ligger typisk på sale med flere patienter, og det er ikke muligt at betale tillæg for enestue. Hospitalet sørger for behandling og medicinering, men i særlige tilfælde kan patienten selv blive bedt om at sørge for/ betale særlige ydelser/ udstyr, hvis hospitalet ikke selv disponerer over dette – det kan fx. være hvis man ønsker en udtalelse fra en særlig speciallæge, og hospitalet ikke selv disponerer over en sådan ekspertise. Der serveres også tre daglige måltider, men de fleste (heldige) patienter får ekstraforsyninger fra familien. 

Alle hospitaler virker i dag som selvstændige økonomiske enheder, og de fleste fungerer i selskabsform. Ved sundhedsreformen i 1999 forærede staten hospitalerne til det kommunale og regionale selvstyre. Der ses også en række centrale universitetshospitaler og et antal ikke-offentlige hospitaler. Begrebet dækker over non-profit hospitaler, som drives af kirken, foreninger eller lignende. Begrebet ikke-offentlige hospitaler dækker ikke over private hospitaler, som drives på kommercielle vilkår.

De offentlige hospitaler har en række forpligtelser i forhold til patienterne, og skal i nogle tilfælde behandle patienter, uanset om de senere kan få dækning via sygesikringen. Ligeledes har strukturerne på mange hospitaler været økonomisk uhensigtsmæssige, og mange hospitaler har opbygget en betydelig gæld. Det er et forhold der har stået på over en årrække, og forskellige regeringer har her stået med et betydeligt problem, hvor der har skullet skaffe midler til at betale sygehusenes opbyggede gæld og rekonstruere dem som velfungerende enheder. Det er en proces som ikke er afsluttet.

De fleste hospitaler tilbyder også vagttjenester, hvor borgerne kan henvende sig på specialiserede afdelinger ved akut opstået sygdom, og nogen steder drives også almindelig ambulant behandling i forbindelse med sygehuset.

Sanatorier

Polen har traditionelt været begavet med et stort antal sanatorier og rekreationshjem, og denne tradition blev næret under kommunisttiden. Man finder derfor et stort antal rekreationshjem spredt ud over hele Polen. De fleste af dem er lidt faldefærdige, men de tilbyder fremragende afslapning og manuel terapi som massage, gymnastik og genoptræning, og nogen af den er bygget i tilknytning til naturlige kilder. Man vil også kunne finde specialiserede tilbud, som fx. slankeophold.

I forbindelse med rehabilitering eller rekreation efter sygdomsforløb betaler sygesikringen hele eller dele af opholdet for forsikrede, men mange betaler også selv, og sanatorierne er i stigende grab populære blandt udenlandske patienter. Priserne er særdeles konkurrencedygtige i forhold til tilsvarende tilbud i Vesteuropa.

Patient-ombudsmand

Som tidligere nævnt er sundhedssektoren et problemfyldt område, præget af bureaukrati, kvoter, fastgroede sædvaner og korruption. Patienterne oplever også ofte at blive gidsler i konflikter mellem ”systemet” og lægerne. Patientombudsmanden er et af-formaliseret klageorgan, som både intervenerer direkte i forhold til hospitaler og Sygesikringen, men også påvirker den politiske proces ved at fremhæve urimeligheder i administrationen.

Forebyggelse

For arbejdsgivere gælder der at forebyggende undersøgelser af medarbejderne er lovpligtige, men som mange andre institutionaliserede tiltag betragtes de af mange blot som en bureaukratisk ubehagelighed, der skal overstås.

Der findes landsdækkende programmer som har til formål at opdage brystkræft og livmoderhalskræft. Undersøgelserne foretages normalt af de lokale klinikker på baggrund af demografiske indikationer.

Generelt kommer patienterne sent til lægen, og kræftsygdomme diagnosticeres generelt på et senere stadium end i Danmark, men deraf forøget dødelighed. Man prøver dog at gennemføre systematiserede undersøgelser af eventuelle kredsløbssygdomme og sukkersyge.

Kampagner mod AIDS bevæger sig på et meget diskret plan. Der er steder hvor man kan blive testet anonymt, men kendskabet til AIDS og seksuelt overførte sygdomme er meget begrænset, og kampagner for brug af præservativer er ikke politisk gennemførligt på grund af modstand fra kirken.

Privat behandling

I takt med at behandlingen i den offentlige sundhedssystem er blevet værre er der opstået et betydeligt antal private klinikker, som behandler mod kontakt betaling eller på basis af private forsikringer.

Et meget stort antal virksomheder tegner kollektive sundhedsaftaler for medarbejderne med private firmaer. Disse garanterer en rimelig hurtig medicinsk hjælp uden ventetider, og ofte uden for arbejdstiden. Det er også muligt at tegne individuelle forsikringer, men priserne er her betydeligt højere end ved kollektiv dækning.

Der er ikke den store forskel på kvaliteten af behandlingen – det er i vidt omfang de samme læger som behandler i det offentlige og i det private sundhedssystem, men de private klinikker har nogen gange mere moderne udstyr, og lægen giver sig nogen gange lidt længere tid til at tale med patienten.

Omkring 28% af de samlede sundhedsomkostninger lægges i den private sektor, og hovedparten af disse penge bruges på ambulant behandling. Der er dog også dukket private hospitaler op – omkring 110 i skrivende stund. Her kommer patienterne normalt til hurtigt, og komforten er ubeskriveligt meget bedre end i det offentlige sundhedssystem. De private hospitaler tilbyder stort set alle de samme ydelser som det offentlige sundhedssystem, men med en overvægt af ydelser som ikke tilbydes gennem sygesikringen, så som kosmetiske operationer; man kan også finde klinikker som specialiserer sig i kønsskifteoperationer. Priserne for både kosmetiske operationer og for kønsskifteoperationer er generelt under halv pris af tilsvarende indgreb i England, og kvaliteten er fuldt på højde med hvad der tilbydes på vesteuropæiske klinikker.

Apoteker

Apoteker er (næsten) fri næring i Polen – dvs. farmaceutisk inspektorat skal give en tilladelse, hvilket det skal gøre hvis visse lokalekrav er opfyldt, og ledelsen opfylder de uddannelseskrav som er stillet i lovgivningen. Det har medført at apoteker er skudt op som paddehatte overalt i Polen, men der er ikke megen priskonkurrence på de lægemidler der delvist refunderes af Sygesikringen. På medicin hvor patienten selv betaler den fulde salgspris kan priserne dog svinge op mod 10%, og nogle apoteker uddeler kundekort til faste kunder, hvilket giver ret til en vis rabat.

Der er receptpligt på nogenlunde de samme medicinalprodukter som i Danmark. Jeg har ikke foretaget nogen grundig prisanalyse, men det er mit umiddelbare indtryk at mange medicinalprodukter er billigere i Polen end i Danmark, i særdeleshed på billige produkter, mens kostbare internationale mærkevarer koster nogenlunde det samme.

Apotekerne har generelt en forpligtelse til at forhandle alle de i Polen tilgængelige medicinalprodukter, og til at bestille dem hjem hvis de ikke er på lager. Man kan dog finde eksempler på apoteker som af religiøse grunde nægter at sælge p-piller og præservativer.

Ambulancer

Ambulancetjenester drives af forskellige offentlige og private firmaer. Ambulanceredderne har en grundig uddannelse, svarende til den danske, og er generelt anerkendt som dygtige og engagerede i deres arbejde.

Ambulancer kan tilkaldes ved opkald til 112 eller 999. Telefonpasseren taler ikke nødvendigvis engelsk, men hvis det lykkes at forklare hvor der er opstået en nødsituation vil ambulancen i byområder oftest være fremme i løbet af få minutter.

Ambulancen sætter patienten af på en akutafdeling på et hospital, og her vil man oftest modtage førsteklasses behandling. Hele ambulance- og akutbehandlingssystemet virker så fremragende at det ofte er den mest effektive måde at få behandling på, og nogle patienter benytter bevidst akutsystemet, frem for at vente på ambulant behandling.

Psykiatrien

Den offentlig betalte psykiatri foregår overvejende på psykiatriske hospitaler, som af mange anses for endnu mere underfinansierede end resten af sundhedssektoren. Der findes en lang række planer for oprettelse af ambulante distriktspsykiatriske behandlingscentre, men indtil videre bliver det mest ved planerne. Mange er de psykiatriske hospitaler er ældre objekter, og personalesituationen samt overfyldte afsnit gør at den primære behandling består i passificering.

Organdonation

Som i resten af verden er manglen på organer latent. I teorien kan lægerne anvende organer fra hjernedøde patienter, så længe disse ikke har modsat sig dette mens de var i live. Man modsætter sig ved at udfylde en deklaration, og indsende dette til et centralt register.  I praksis benytter sygehusene dog ikke organerne uden de efterladtes accept, og det kan være vanskeligt at få, fordi mange ikke anerkender hjernedød.

Lønforhold og emigration

Polen har 2,2 læger pr. 1000 indbyggere mod 3,5 i Danmark og 2,4 i Storbritannien, mens antallet af sygeplejersker ligger på 5,3 pr. 1000 indbyggere mod 15,4 i Danmark og 9,8 i Storbritannien. Til gengæld arbejder de polske læger mere. Ved siden af deres faste job har langt de fleste læger ekstraarbejde på klinikker og andre hospitaler. Selv om EU’s arbejdstidsregler for medicinsk personale har gjort op med de mest ekstreme arbejdsuger, så er arbejdstiden stadig faretruende lang.

Lægernes lønforhold er forbedret betydeligt i de senere år – særligt for specialisternes vedkommende, men yngre læger under specialisering stadig må hutle sig igennem tilværelsen. En yngre læge har i dag en bruttoløn på omkring 2.000 zloty, mens specialister modtager 5.000-10.000 inkl. tillæg. Lønforhandlingerne foregår dog lokalt, og efterspurgte specialister kan nå betydeligt højere indtægter. Derudover arbejder de fleste som nævnt på private klinikker i ”fritiden”, for at nå op til en behagelig levestandard. Det giver for nogen læger en indtægt som tillader en levestandard meget lig den en dansk speciallæge har – omend selvfølgelig med flere arbejdstimer.

Hvor Polen tidligere har været storleverandør af læger til Danmark, England, Tyskland og sågar Spanien, så er eksporten nu bremset op, men der er næppe nogen tvivl om at det er den massive udrejse der har lagt et lønpres på sektoren, hvis udøvere for blot 10 år siden virkeligt var et lønmæssigt proletariat. Der er stadig læger der rejser ud, men motivationen er nu overvejende ønsket om at lære af andre landes sundhedssystemer, færre arbejdstimer og et mindre hierarkisk system.

Abort

Abort er i Polen kun tilladt i tre tilfælde:

1.   Hvor graviditeten er resultatet af en forbrydelse (blodskam, voldtægt eller ulovlig omgang med mindreårig) – indtil 12. uge,

2.   hvor kvindens helbred kan tage alvorlig skade i forbindelse med gennemførelsen af graviditeten – indtil fosteret er levedygtigt udenfor livmoderen,

3.   hvor der er indikationer for at barnet fødes med svære og uhelbredelige handicap – indtil fosteret er levedygtigt udenfor livmoderen.

Medicinsk personale kan af samvittighedsgrunde nægte at medvirke til abort, og det sker ofte. I princippet bør et helt hospital ikke kollektivt kunne gøre brug af samvittighedsklausulen, men det sker ikke desto mindre ofte. Som et minimum skal de derefter henvise til et andet hospital, hvor indgrebet kan foretages, men også dette undlades ofte. Herefter er det op til den gravide selv at lede efter et hospital, der er villig til at gennemføre indgrebet. Personalet vil også med hele deres medicinske og menneskelige erfaring fraråde abort, og det kan lægge et meget kraftigt pres på en ung kvinde uden livserfaring.

Ofte vil hospitalet nægte abort under henvisning til at fosterets skade ikke berettiger en abort, uanset at fosteret er svært hjerneskadet eller har tydelige fysiske defekter. Men i det hele taget kan det være svært at finde ud af om er indikationer der peger på at fosteret er skadet, for den slags undersøgelser gennemføres normalt ikke i Polen. I hvert fald ikke før det er for sent at udføre en abort.

”Livets forsvarere” kaldes grupper som forsøger at opspore tilfælde hvor voldtægtsofre eller mindreårige piger ønsker at gennemføre en abort. Begæring om abort vil ofte blive afslået af hospitalet, og på mystisk vis orienteres livets forsvarere, som herefter vil sætte ind med personlige overtalelsesforsøg og offentlig brændemærkning af den formastelige skørlevneder. Livets forsvarere findes også blandt læger, og vil ofte lægge et udtalt eller uudtalt pres på kollegaerne, for ikke at deltage i eller godkende abortindgreb.

Også i de tilfælde hvor graviditeten er forbundet med helbredsrisiko for kvinden lægges der hindringer i vej. Polen er flere gange blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – senest i en sag hvor afvisning af abort medførte den gravides forudsigelige død. I en tidligere sag for få år vandt Alicja Tysiac en sag mod Polen, idet gennemførelsen af graviditeten medførte stærkt synstab, grænsende til blindhed.  Alicja Tysiac er et yndet offer for spot fra livets forsvarere, som mener det er groft utilladeligt at ville myrde sig barn, bare for at redde sit syn – og så ydermere sagsøge sit fædreland bagefter.

Fortrydelsespiller som anvendes indtil 72 timer efter samleje er tilgængelig på recept, men betragtes af mange også som mord på det lille menneske, og det er ikke nødvendigvis så let at skaffe en recept.

Det at abort er forbudt i Polen betyder selvfølgelig ikke at der ikke gennemføres aborter. De bedst stillede bestiller en flybillet til et land med fri abort, og betaler sig fra det. Andre skaffer piller til medicinsk abort, og der gennemføres utvivlsomt mange aborter af læger på lokale klinikker til høje priser. Der er forskellige overslag over hvor mange illegale og udenlandske aborter der udføres i Polen, og jeg kan ikke vurdere hvilke tal er korrekte, men det er utvivlsomt noget der har et betydeligt omfang.  

Intensiv behandling

På trods af at sundhedsvæsnet ikke opfylder sin mission indenfor forebyggelse og hurtig samt effektiv behandling af alvorlige sygdomme i de første stadier, så spares der ikke nogen anstrengelser når patienten først er uafvendeligt døende.

Mange polakker har et meget anstrengt forhold til døden, og det er en udbredt opfattelse at livet skal forlænges for enhver pris. Det fleste præster vil med eftertryk hævde at man aldrig må miste håbet, og mange læger vil med de bedste intentioner foretage det ene nytteløse indgreb efter det andet, med det formål at forlænge livet for en kort stund. Aviser og fjernsyn bringer enhver historie frem om mirakuløse helbredelser, og man læser regelmæssigt om folk der vågner op efter årtiers koma. Indstilling af terapi vil af de pårørende ofte blive opfattet som mord, hvorfor mange læger simpelt hen er bange for de efterladtes reaktioner – herunder politianmeldelser og offentlig gabestok. Selv læger der ikke tror på mirakler vil derfor automatisk forlænge enhver behandling i det uendelige, uden hensyntagen til patientens lidelser. Mange troende vil ligefrem mene at lidelsen er en del af troen og en forberedelse på mødet med Gud. Indstilling af medicinsk behandling forveksles ofte med eutanasi, også af læger, præster og jurister, hvilket fastholder en meget unuanceret debat om emner som livstestamente og ret til selv af bestemme hvornår det er nok.

Der er sket en åbning; den Katolske Kirke accepterer uafvendeligt syges ret til en værdig død, men det er den officielle politik, som ikke nødvendigvis fremhæves af sognepræsten, og der reklameres absolut ikke med at den Polske Pave Jan Poul II på sin egen anmodning fik indstillet en nytteløs behandling får dage før sin død.

 

Til toppen af siden

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

Warszawa