Polen information

Viden om Polen på dansk

 Oversættelse  Guide i Polen   Blog om Polen  Michael Hardenfelt 

Hovedside

Oversættelse fra engelsk og polsk til dansk

Danskundervisning

Guidede ture i Warszawa

 

Kendte polakker                                 Mentaliteten i Polen

Polens historie                                    Polsk sprog                    

Polen efter 1989                                 Mad og drikke

Placering og klima                              Natteliv og underholdning

                                                              Kirken

                                                              Warszawa

Levestandard og socialpolitik            Den polske Forfatning

Skattesystemet                                   Det politiske system

Bolig                                                      Politiske spørgsl

 

De politiske partier                              Sundhedsvæsnet

Kommunalt selvstyre                           Undervisningssystemet

Det juridiske system                             Infrastrukturen

 

 

Indholdsfortegnelse

 

Skole og uddannelse

Børnehaveklasse

Grundskolen

7-9 klasse

Efter grundskolen

Højere uddannelse og andre muligheder

 

Link til Den Amerikanske Skole i Kostancin Jeziorna lidt uden for Warszawa

Løsningen for millionærer, diplomater og udstationerede direktører

Link til Den Britiske Skole i Warszawa

 

Den franske skole i Warszawa. Understøttes finansielt af den franske stat, og er som sådan et fornuftigt alternativ til dyrere engelsksprogede skoler. Tekst på fransk og på polsk.

Link til Ministeriet for Videnskab og Højere Uddannelse - engelsk version

Link til Warszawas Universitet - engelsk version

Link til Jagiellonska Universitetet i krakow - engelsk version

   

 

 © Michael Hardenfelt, november 2012

Det er tilladt at bringe uddrag af teksten med angivelse af kilde: www.warszawaguide.info

 

Skole og uddannelse

Undervisning i Polen er universel og i princippet statsfinansieret. Indtil 1960erne var der ligesom dengang i Danmark 7 års obligatorisk skolegang. Undervisningspligten blev senere udvidet, og i henhold til forfatningen af 1997 er undervisning en ret, samtidig med at der er undervisningspligt indtil det fyldte 18. år. Hjemmeundervisning er ikke tilladt efter forfatningen, men forældre har ret til at lade deres afkom deltage i undervisningen på private (som regel delvist statsfinansierede) skoler. Undervisningspligten til det fyldte 18. år kan opfyldes ved at den unge påtager sig et lærlingejob, men det er ikke specielt udbredt i Polen.

Børnehaveklasse

Polske skolebørn starter efter de nyeste regler i børnehaveklasse som 5-årige. Alle børn har i de senere år haft dette tilbud (0 klasse), og som et led i en målsætning om at give alle børn lige chancer er dette nu obligatorisk. I børnehaveklassen får de sociale færdigheder, lærer alfabetet og bør kunne lægge sammen og trække fra med tallene op til ti. Der er dog fortsat en del rod omkring optagelse i børnehaveklassen, men i løbet af et par år vil det formodentligt fungere.

Grundskolen

Det polske grundskolesystem består af en 9-årig enhedsskole, opdelt i grundskolen (szkola podstawowa) som omfatter 1-6 klasse og et gymnasium som omfatter 7-9 klasse. De første 3 år tilbydes en integreret undervisning, hvor en klasselærer står for hovedparten af undervisningen i en klasse. Fra 4. klasse opdeles undervisningen i fag, hvor emnerne nogenlunde svarer til dem vi ser i det danske skolesystem, dvs. polsk, matematik, fremmedsprog, historie, naturfag, teknik, formning, musik, IT-viden og gymnastik. Derudover tilbydes forkyndende religionsundervisning, som kan erstattes med etik, men faget oprettes sjældent, så næsten alle går til religion. Endvidere tilbydes valgfaget ”forberedelse til livet i familien”.  Fremmedsprogsundervisningen starter i princippet fra 4. klasse, men mange skoler har valgt at lægge den tidligere. Skolerne bestemmer selv hvilket fremmedsprog de vil tilbyde, og det kan give problemer ved skoleskift. Problemer er imidlertid blevet mindre, for det lader til at folket og skolelederne stemmer med fødderne, og i dag får 90% af alle elever undervisning i engelsk, efterfulgt af tysk med 9%.

7-9 klasse

7-9 klasse betegnes gymnasiet. Her udvides antallet af fag betydeligt, og overgangen til gymnasiet markerer begyndelsen på en mere alvorlig og eksamenspræget etape af undervisningen.

Børnene går generelt længere tid i skole end i Danmark. Det minimale antal timer i grundskolen svinger mellem 22-26 timer om ugen, men langt de fleste skoler har undervisningsuger på 26-32 timer. I gymnasiet ligger det ugentlige timetal normalt ikke under 32. Dertil kommer lektielæsningen, og ambitiøse forældre vil derudover sørge for fritidsundervisning til børnene og eventuel lektiehjælp, hvis de har problemer i nogen fag. Generelt er der også væsentlig mere disciplin end i danske skoler, og der skrides normalt hurtigt ind overfor uacceptabel opførsel og brug af grimme ord – uden at det heraf skal konkluderes at polske skolebørn opfører sig som rene engle.

Undervisningsplanerne var tidligere stramt styret fra undervisningsministeriet, og lagde stor vægt på klassisk litteratur og en heroisk fremstilling af polens fortid. Kanonerne eksisterer fortsat, men i forbindelse med reformer er der i de senere år givet langt større frihed til den enkelte lærer. Mange pædagoger vælger fortsat at undervise efter velkendte metoder. Der fokuseres på paratviden og konkrete færdigheder, som fra de tidligste klasser afprøves ved adskillige prøver i løbet af skoleåret. Fra centralt hold søger man at udvikle kritiske og analytiske evner, men mange lærere hænger fast i udenadslære. Generelt vil polske skoleelevers viden være langt mere målbar end danske skoleelevers. Niveauet i matematik er klart højere end i Danmark, og sværhedsgraden og omfanget af litteraturen giver også baghjul til det danske skolesystem. Det forekommer mig dog at polske skoleelever i ringere grad forberedes til at anvende de færdigheder der indlæres, og det er måske kun en begrænset del af eleverne der har glæde af at kunne referere indholdet i vanskelig voksenlitteratur.

Sprogundervisningen er grammatikorienteret, hvilket nok til dels er motiveret af at forskellen på polsk og vesteuropæiske sprog er så stor at det er vanskeligt at holde sig til kommunikative metoder, dels af at mange lærere indtil for få år siden simpelt hen ikke beherskede engelsk og tysk på et særligt højt niveau, og det sikreste og nemmeste for usikre lærere var at køre på med grammatikøvelser.

Antallet af elever i klassen er principielt begrænset til 26 elever, men dette tal overholdes langt fra altid, og ofte ses klasser med over 30 elever.

Lærerne uddannes normalt på lærerseminarier eller kommer fra universitetet, hvorefter de påbegynder et hierarkisk karriereforløb, hvor de starter som praktikanter, for senere at blive kontraktansatte, udnævnte og endeligt diplomlærere. Turen op ad karrierestigen kræver løbende videreuddannelse. Karakteren af denne videreuddannelse er dog ofte kritiseret for sit indhold (eller mangel på samme), og mange ser det som tomme, bureaukratiske krav der blot skal opfyldes for at få et stempel på kursusbeviset, men som sjældent giver de nødvendige pædagogiske værktøjer til at gennemføre undervisningen. Fra at være et lavtlønsjob for få år siden har lærerne stødt forbedret deres indtægtsforhold, og gennemsnitslønnen for en lærer ligger nu omkring gennemsnitslønnen for samfundet som helhed, mens diplomlærere i gennemsnit modtager 5.000 zloty om måneden.

90% af de polske børn går i offentlige skoler, som drives og finansieres af kommunerne. De resterende 10% går i private skoler, som overvejende drives som non-profit foretagender, og søger at fremme særlige synspunkter eller et specielt undervisningsprogram. En del af skolerne drives af kirken, men der er ogmange tosprogede skoler, som er populære blandt blandede ægteskaber og forældre med ambitioner. I de fleste større byer findes der også rene engelske eller amerikanske skoler, og man kan også nogen steder finde skoler som underviser på tysk eller fransk. En del af de private skoler har et meget højt ambitionsniveau, og her understøttes indlæringen normalt økonomisk og moralsk af ressourcestærke forældre.

Efter grundskolen

Med udgangen af 9. klasse bliver eleverne færdige med gymnasiet, og livets alvor trænger herefter tættere på. Der kan vælges mellem et generelt liceum (som svarer til det danske gymnasium), teknisk liceum eller et profileret liceum. Et profileret liceum lægger hovedvægten på fx idræt, økonomi, musik eller kunst. Efter 3 år afsluttes liceum med studentereksamen. For mindre bogligt orienterede tilbydes en 2-3 årig erhvervsfaglig grundskole, som tilbyder en blanding af boglige emner og håndværksmæssige færdigheder.

Det generelle liceum tilbyder studieforberedende, almendannende undervisning, og vælges af omkring 62% af en årgang. Adgangskravene til højere læreanstalter kan være høje, så allerede nu forbereder den kommende universitetsstuderende fremtiden. For at bestå studentereksamen skal man som minimum tage to fag på udvidet niveau, men det er muligt at vælge flere. Der ses flere private liceumer end grundskoler, og der er også her flere muligheder for at tage en flersproget studentereksamen (matura). En del af eleverne i Liceum dumper til studentereksamen, eller opgiver på forhånd at gå op til denne. Det er muligt at gå om, men mange vælger at gå videre i tilværelsen med et dokument som bekræfter at de har afsluttet skolen uden eksamen.

En del vælger mere teknisk betonede fag, mens de bogligt svageste gives erhvervsforberedende undervisning, men den kritiseres ofte for at være for teoretisk, og mængden af virksomhedspraktik er minimal. Egentlige lærlingeuddannelser findes ikke i noget større omfang.

Højere uddannelse og andre muligheder

Hvis man har afsluttet sine 12 års uddannelse i det almindelige skoleforløb, uden at have afsluttet med en studentereksamen, kan man gå videre til en teknisk overbygningsuddannelse (szkoła policealna). De korteste tager et år, men normen er 2 år, og det er også et krav hvis uddannelsen skal afsluttes med en statskontrolleret eksamen. Der er tale om en lang række håndværksprægede uddannelser, men hovedparten af indlæringen foregår dog normalt i klasselokalet. Der er indbygget praktik i undervisningsforløbet, men med en længde der varierer fra 4-16 ugers arbejde i løbet af uddannelsen er det ikke tilstrækkeligt til at opnå rutine indenfor det pågældende fag, og mange – både virksomheder og elever – betragter da også praktikken som et irritationsmoment der bare skal overstås.

En del store statsinstitutioner har derudover særlige skoler, hvor eleverne uddannes til at varetage specielle funktioner, det drejer sig blandt andet om politiet, militæret og brandvæsnet.

Videregående højere uddannelse tilbydes af blandt andet universiteter, tekniske universiteter (polytekniske læreanstalter), handelshøjskoler, landbohøjskoler, lærerseminarier, kunst- og musikakademier – samt en lang række andre specialskoler.

Studerende finansieres principielt af deres forældre, men har derudover mulighed for at modtage stipendier og studielån. Mange arbejder også ved siden af studierne. Læs nærmere herom i afsnittet levestandard og socialpolitik.

Traditionelt set har det polske højere undervisningssystem kun tilbudt kandidatuddannelser, og i visse tilfælde 3-4 årige ingeniøruddannelser på de tekniske universiteter. I forbindelse med tilpasningen af uddannelsessystemet til europæiske normer har de fleste studieretninger nu indført den 3-årige BA-uddannelse som første trin, efterfulgt af en 2 årige MA-uddannelse og en 3 til 4-årige Ph.d.-uddannelse som giver ret til titlen dr. På linje med bl.a. Danmark er det herefter muligt at udarbejde en doktordisputats, hvilket giver ret til titlen dr hab.

Både universiteter og polytekniske læreranstalter er spredt ud over hele Polen i både store og mindre byer, og næsten alle provinshovedstæder har et statsligt universitet. Det er således normalt muligt at studere i en rimelig afstand af mor og far, men det afhænger selvfølgelig af om man vælger en mere specialiseret retning. Dansk filologi kan man fx kun studere i Gdansk og Poznan.

Nogen vælger studier langt væk for at komme væk fra familiens kontrol, men universiteternes prestige har absolut også stor betydning. Krakows Jagiellonska Universit og Warszawas Universit har i mange år ligget i tæt konkurrence om at om at opnå den højeste ranking i forskellige indenlandske undersøgelser. Hvilket af de to universiteter der er det bedste må ligge hen i det uvisse, og afhænger nok lidt af studieretningen, men medarbejderne ved Warszawas Universitet er nok i højere grad interaktive i forhold til den politiske proces i Hovedstaden og et aktivt erhvervsliv, hvilket efter min ganske subjektive mening giver undervisningen en mere virkelighedsnær karakter.

Siden 1989 er der sket en voldsom stigning i antallet af studerende. I 1990 startede 15% af en årgang en videregående højere uddannelse efter studentereksamen, mens antallet nu nærmer sig 55%. Universiteterne har imidlertid ikke fået udvidet deres finansielle rammer tilsvarende, hvilket har resulteret i skrappe adgangsbegrænsninger, i særdeleshed til de populære studieretninger.

De afviste søger ind på private betalingsuniversiteter, som er skudt op som paddehatte efter systemskiftet. Generelt anses et diplom for afsluttet universitetsuddannelse som et must, og mange presses af familie og omgivelser til at studere, selv om det måske ikke er deres livsdrøm. Arbejdsmarkedet i Polen kan synes bureaukratisk, og mange steder - specielt indenfor det offentlige - lægges afsluttede eksamener til grund for ansættelser og forfremmelse. Det har medført en generel tro på at jo flere diplomer man kan diske oven på hinanden, jo bedre vil man være rustet i tilværelsen, og mange fortsætter i det uendelige med at tage nye uddannelser, også efter endt universitetsuddannelse. De offentlige universiteter må ikke tage betaling for almindelige studier, men gerne for videreuddannelse, så de jubler over muligheden for at tjene nogle hårdt tiltrængte midler, og sælger diplomer i stor stil.

Nogle vælger at tage en videregående uddannelse som aftenundervisning eller som deltidsundervisning (studia zaoczne), hvilket tilbydes mod betaling af såvel offentlige som private universiteter. Deltidsundervisning dækker i princippet det samme pensum som dagstudierne, og gennemføres på samme tid som disse, men studieformen betragtes med en vis skepsis, og det er den almindelige opfattelse at eksamenskravene ikke står mål med de eksamenskrav der stilles på dagstudierne. Studier med deltidsundervisning blev oprindeligt indført med henblik på voksne mennesker som ønskede at videreuddanne sig sideløbende med en studierelevant beskæftigelse, men er siden blevet løbet over ende af unge afviste kandidater til dagstudierne, som sjældent besidder den nødvendige studiedisciplin til at gennemføre denne type uddannelse. Deltidsstudierne er imidlertid en velkommen kapitalindsprøjtning til universiteterne, som derfor ivrigt udvider antallet af pladser.

Kvaliteten af de private universiteter er svingende. Nogle af dem udfører forskning og undervisning på højeste niveau, medens mange har ry for ubesværet af føre de rige folks dumme og dovne børn til en akademisk grad. Flere uafhængige instanser bedømmer hvert år kvaliteten af de forskellige uddannelsesinstitutioner ligesom Ministeriet for Højere Undervisning foretager en løbende evaluering, og nu og da fratages en uddannelsesinstitution retten til at tildele akademiske grader. Det skal imidlertid gentages at de private universiteter er en nyopstået institution i Polen, og at det formodentligt vil tage endnu nogle år inden markedskræfterne har afgjort hvem som får lov til at overleve og hvem som får lov at stråle.

Den store mængde studerende gør på mange studieretninger en individuel bedømmelse af de studerende vanskelig. Resultatet er at de fleste læreanstalter ikke besværer de studerende med krav om selvstændige skriftlige præstationer og kreativitet – for de har simpelt hen ikke kapacitet til at vejlede og rette opgaverne. I stedet består eksamenen af 100 spørgsmål til hvilken den studerende kan krydse ja eller nej. Hurtigt og effektivt, og kniber det med tiden kan man bede sin ægtefælle eller 14-årige søn om at rette opgaverne. Udprøvningsmetoden er i overensstemmelse med traditionen for fokus på paratviden, og gennemsyrer det polske eksamenssystem fra øverst til nederst, men systemet virker måske bedst på de polytekniske læreanstalter, som generelt også regnes for at tilbyde den bedste undervisning i Polen.

Arbejdsbelastningen for en videnskabelig medarbejder på universitetsniveau er rimelig; der er tid til såvel forskning som undervisning og tilpasning til nye pædagogiske metoder. Mange universitetslærere påtager sig imidlertid ekstraarbejde i et betydeligt omfang, hvilket nogen gange medfører at undervisningen rutinepræget og forskningen får lov at vente til søndag eftermiddag.

 

Til toppen

Det polske flag

Hovedside

Kendte polakker

Polens historie

Polen efter 1989

Placering og klima

Mentaliteten i Polen

Polsk sprog

Mad og drikke

Kirken

Natteliv og underholdning

Levestandard og socialpolitik

Skattesystemet

Bolig

Brandes i Polen

Den polske Forfatning

Det politiske system

Politiske spørgsmål

De politiske partier

Kommunalt selvstyre

Det juridiske system

Sundhedsvæsnet

Undervisningssystemet

Infrastrukturen

 

Gdansk

      Warszawa