Indledning



Brandes historie

Brandes syn på forskellige aspekter af det polske samfund

Relevans for den moderne læser

Hvem er denne udgave skrevet for

Principper for "oversættelsen"


Første indtryk - 1885

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5


Andet indtryk - 1886

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5

Del 6

Del 7

Del 8



Tredje indtryk - 1894

En herregård i russisk Polen

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5

Del 6

Del 7

Del 8










Teksbearbejdelse af George Brandes' Indtryk fra Polen.
© Michael Hardenfelt, 2014
Brandes
George Brandes - Indtryk fra Polen


Moderniseret og forenklet version,
Udarbejdet af Michael Hardenfelt, 2014

Teksbearbejdelse af George Brandes' Indtryk fra Polen.
© Michael Hardenfelt, 2014




 

6.

For at give en ide om hvordan man skriver og taler under censur vil jeg give et par eksempler fra foredragene.

 

Jeg måtte gøre klart for tilhørerne at jeg forstod indholdet af visse bøger, selv om jeg ikke ligefrem turde omtale dette. Det var fx umuligt an angive en scene i Dziady, hvor Polens martyrium sammenlignes med den korsfæstedes; ikke desto mindre var det muligt at minde om den. Jeg sagde derfor i min indledning:

 

De erfarer af mig, hvorledes Deres litteratur i dette århundredes første halvdel spejler sig i den europæiske læsers bevidsthed, erfarer hvad indtryk en velvillig fremmed modtager af Deres åndsliv.

 

Thi en velvillig fremmed er jeg. Ikke en rent kunstnerisk eller blot åndelig interesse, men en bredere menneskelig deltagelse har draget mig til dette stof. Der er deri noget, som ikke blot sysselsætter, men griber sindet: Polens moderne litteratur sætter i højere grad end de fleste andre følelsen i bevægelse. Den har noget tillukket, ikke let gennemtrængeligt ved sig. Eller rettere: den er på en gang lukket og åben, alt efter det synspunkt, på hvilket man stiller sig. Den minder i den henseende om et bekendt maleri af Gabriel Max Voronikaklædet – et maleri som jeg i kunstnerisk henseende sætter lavt, thi det er et kunststykke, ikke noget kunstværk, men som er vel egnet til at oplyse hvad jeg mener. Ved første blik synes ansigtet på maleriet et ligs; øjnene er fast tillukte, udtrykket livløst. Men indtager man det rette synspunkt, får dette åsyn pludseligt liv. Øjnene åbner sig og retter på tilskueren deres alvorlige og sorgfulde blik.

 

Det var en fuldstændig umulighed at nævne de forskellige polske oprørsforsøg. Jeg kunne kun give udtryk for min mening ved i så almindelige udtryk som muligt at skildre den almindelige mentale tilstand efter store offentlige ulykker ”som hungersnød, oversvømmelse eller mislykkede revolutioner.” Det var lige så umuligt ved gennemgangen af Slowackis Krol Duch (Kong Ånd) direkte at sige: Den grusomhed der forekommer her blev iværksat af Ivan den Grusomme i egen person. I stedet valgte jeg en omskrivning: ”Når i Krol Duch hovedpersonen fortæller, hvorledes han med sit sværd har naglet den gamle sangers fod til jorden og denne uforstyrret har fortsat at meddele sit budskab, så genkalder dette en anekdote fra Ivan den Frygteliges hof.”

 

Efter at være blevet formet på denne måde gik sætningen gennem censuren ved trykningen af foredragene i Gazeta Polskas føljeton. Sætningen blev imidlertid senere slettet af en anden censor i forbindelse med den trykte bog der blev udgivet.

 

Der forekommer i Mickiewiczs Dziady i Konrads improvisation et sted hvor helten i fortvivlelse anklager Gud for den koldsindighed hvormed han lader ham lide; her er den mest virkningsfulde verselinje denne: Du er ikke verdens fader, men dens – Zar! Jeg havde brug for denne linje til mit foredrag, og ville forsøge at minde om den. Det var umuligt direkte at gennemgå det pågældende værk, det var endog vanskeligt at nævne dets titel. Derimod kunne jeg forsøge at nævne Konrads navn, uden at angive i hvilket drama denne skikkelse forekom, og at angive stedet for handlingen en smule anderledes end i virkeligheden. Jeg kunne sikkert stole på censors overmåde ringe kendskab til polsk litteratur.

 

Jeg valgte da at tale om de polske digteres forskellige holdninger til erkendelsesproblemet, og indførte i den sammenhæng denne vending: ”Og som oldtidens vilde, når de vrededes på deres guder, afskød en pil mod himmelhvælvingen, således slynger Konrad det hånsord ud i verdensaltet, der, siger han, skal genlyde fra slægt til slægt: du Gud! Du er ikke verdens fader, men dens .....”

 

Her lavede jeg en pause på et par sekunder, under hvilken der bogstaveligt talt gik en skælven gennem den tætpakkede rådhussal. Så faldt ordet ......Tyran, og man åndede lettet op og så på hinanden. Ingen rørte sig. Efter sådan et punkt hersker der altid fuldstændig stilhed for ikke at afsløre taleren. I stedet falder bifaldet nogle minutter senere, efter en eller anden uskyldig lignelse, og man gemmer den største klappesalve til slutningen, hvor ingen kan påvise hvad der specielt har fremkaldt bifaldsstormen. Dette sted hører til dem som blev slettet i den censur der foregik efter foredragene og den første føljeton, men det tog ikke mindre end 7 måneder inden det lykkedes dem at ødelægge det lille værk jeg havde frembragt.

 

Endnu et eksempel på hvad censuren tillod. Den har formodentligt ikke været fortrolig med Shakespeare, eller også har den ikke haft blik for symbolik. Jeg talte om digterne blandt de polske emigranter, sammenlignede dem med Hamlet, og sagde blandt andet:

 

Man finder træk af Hamlets væsen i alle disse ånder; de står fra deres ungdom i hans situation. Verden er af led og den skal sættes i led igen af deres svage arm. De føler som Hamlet alle deres ungdoms indre ild og ydre afmagt, højbårne som de er, ædelttænkende som de er, opfattende tilstandene, der omgiver dem, som ene neste stor rædsel, anlagte på en gang til drømmeri og til handling, til grublen og til hensynsløshed.

 

Hamlet har set sin moder, sin dyrebare moder, som han elsker højere end andre sønner deres, fornedret under den kronede røvers og morders hånd. Det hof, til hvilket adgang står ham åben, skræmmer ham – omtrent som hoffet i Krasinskis fristelsen (sindbilledlig fremstilling af Petersborghoffet) skræmmer den unge mand. Disse ætlinger af Hamlet lader sig som han sende langt bort til fremmede lande. Når de taler, forstiller de sig som han, klæder deres mening i lignelser og allegorier, og det gælder om dem, hvad Hamlet siger om sig til Laertes: Tag dig iagt; thi der er noget farligt i mig.

 

Det er mærkværdigt at ingen af de mange censurer disse foredrag har været underkastet, hverken de der gik forud for selve foredragene, eller de to nye der undersøgte udgaverne til blad- og bogformatet, fandt noget at indvende mod dette sted.

Næste kapitel >>>>>


Dansk version







Links:

Michael Hardenfelts hjemmeside

Oversættelse polsk-dansk

Turistguide Gdansk

Turistguide Warszawa

Polen i dag