Indledning



Brandes historie

Brandes syn på forskellige aspekter af det polske samfund

Relevans for den moderne læser

Hvem er denne udgave skrevet for

Principper for "oversættelsen"


Første indtryk - 1885

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5


Andet indtryk - 1886

Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

Del 5

Del 6

Del 7

Del 8



Tredje indtryk - 1894

En herregård i russisk Polen

Del 1

Del 2

Del 3


Del 4

Del 5

Del 6

Del 7

Del 8










Teksbearbejdelse af George Brandes' Indtryk fra Polen.
© Michael Hardenfelt, 2014
Brandes
George Brandes - Indtryk fra Polen


Moderniseret og forenklet version,
Udarbejdet af Michael Hardenfelt, 2014

Teksbearbejdelse af George Brandes' Indtryk fra Polen.
© Michael Hardenfelt, 2014




 

Brandes historie - Brandes i Polen

 

Georg Brandes foretog i årene fra 1885 en række rejser til Warszawa og det østlige Polen, som den gang var under russisk herredømme.

Teksten giver et levende indtryk af livet under det strenge russiske herredømme, og også relationerne til de andre dele af Polen, som indgik i de preussiske og de østrigske imperier.

Brandes rejsebeskrivelse er bearbejdet og moderniseret med henblik på at kunne læses af danskere, og forhåbentligt også af udlændinge som behersker dansk på et højt niveau. Det er mit håb at denne tekstbearbejdelse vil hjælpe med at forstå det moderne Polen, og de problemer man kæmper med i dag.

Brandes har en større tilbøjelighed til generaliseringer og brug af karakterbeskrivende tillægsord end moderne rejseskribenter har. Det ligger imidlertid i tiden, og der er egentligt spændene hvordan han sætter det polske samfund op mod det tyske, østrigske og franske. Samtidigt fortæller han igennem sin undren en masse om det danske samfund, for som det ofte sker med den slags fortællinger hæfter Brandes sig ved forskellene.

Brandes fortolkning af begivenhederne afspejler formodentligt det syn som hans bekendte i Warszawa forsynede ham med, og som sådan ser jeg en stor del af beskrivelsen som en selvbiografi, skrevet af polakker, med de overdrivelser og underdrivelser der ligger i den slags tekster. De forhold som Brandes beskriver er velkendte for polakker i dag; alle som er opvokset i Polen er blevet opflasket med historier om Polens deling, udslettelse og genopståen, og selvfølgelig også om forholdene under delingen, selv om beretningerne ofte får karakter af legender, og som sådan fordrejes, og måske diaboliseres besættelsesmagterne lige en kende mere end der er belæg for – om ikke andet ved at hovedvægten lægges på undertrykkelsen, hvilket skaber et meget unuanceret billede af perioden.

Man skal imidlertid gøre sig klart at Brandes bevægede sig i en meget begrænset, elitær kreds. Eliten i Warszawa bestod af adel og mere eller mindre velhavende borgere som delte adelens værdinormer; uanset om disse værdier tilhørte den ene eller den anden fløj, så er det en idealisering af det apartheid-samfund som eksisterede i Polen frem til delingen, hvor en adel på 10% af befolkningen holdt resten af samfundet i total undertrykkelse. Det var denne elite der forherligede det multikulturelle polske imperium, det polske sprog og adelens polske værdier, mens resten af samfundet næppe har reflekteret særligt meget over deres nationale tilhørsforhold. Nu er det imidlertid eliten der har skrevet historien, og det er da også overvejende den version der terpes i polske skoler i dag, selv om jeg har indtryk af at man fra mange sider begynder at betragte Polens historie mere komplekst; måske et udtryk for at det romantisk-idealiserede billede af Polen er mindre vigtigt i dag, hvor landet er ved at fastslå sin status som en vigtig, uafhængig, regional magtfaktor.

Delingen af Polen medførte et traume i den polske befolkning, som nationen langt fra er færdig med at bearbejde. Beretningerne om leveforholdene er ikke bare blevet kultiveret i litteratur og film, men også som mundtlige overleveringer, nogen gange hviskede.

Man kan se Polens genopståen i mellemkrigstiden som en parentes i historien; genoprettelsen af den polske stat kan selvfølgelig til en vis grad tilskrives den overlevende nationalfølelse i Polen, men er nok i endnu højere grad et udtryk for at Polen i 150 år havde været delt mellem tre magter som alle gik ud af 1. Verdenskrig som tabere, og hvis imperier smuldrede efter krigens afslutning. Polens genopståen skal nok også tages som udtryk for en straffeaktion mod de tabende, iværksat af det internationale samfund, i hvert fald for så vidt gælder Tyskland.

Polen blev i 1939 igen delt mellem Rusland og Tyskland, og fra 1945 var Polen reelt en russisk lydstat frem til 1989. Hvis man prøver at sætte sig ud over alle ideologiske aspekter, så er det logisk at Rusland ses som et fjendebillede, og at det moderne Polen endnu ikke har bearbejdet denne periode. Hvor begivenheder i der 19. århundrede ofte går tabt i den kollektive hukommelse er de i Polen blevet kultiveret, netop fordi de har kunnet supplere de nyere begivenheder.

Netop kendskabet til baggrunden kan hjælpe os til at forstå de holdninger vi møder i Polen i dag. Konflikten mellem en filosofisk orientering mod øst og orientering mod vest er tydelig igennem flere århundreder. Det er en kontrast der er indarbejdet i polakkernes bevidsthed, og det er en konflikt der ses på politisk plan: - i det genopståede Polen efter 1. Verdenskrig, og selv i de interne konflikter i det polske kommunistparti efter 2. Verdenskrig. Holdningerne ligger mentalt gemt, og kan ikke altid koges ned til en simpel sympati for den ene eller den anden part. Selv om kontrasten ikke altid er udtalt er det meget stærke følelser der ligger og skvulper, og netop derfor er det nemt at udnytte dem politisk.

Et sted hvor kontrasten er helt tydelig er i holdningen til flykatastrofen i Smolensk i 2010, hvor 96 personer fra Polens topledelse døde på en gang; der var tale om Polens præsident, nationalbankdirektøren, ombudsmanden, direktøren for Den Nationale Sikkerhedstjeneste, Chefen for generalstaben og cheferne for de enkelte våbenarter og mange, mange andre med ledende stillinger i den polske statsadministration.

Det er næsten uundgåeligt at der ikke kommer konspirationsteorier efter en sådan katastrofe, specielt fordi flyet styrtede ned på russisk område. Forklaringen på styrtet er egentligt meget enkel; af en eller anden grund (formodentligt fordi piloten vidste at præsidenten ville få et raserianfald hvis flyet ikke landede i tide til en vigtig symbolsk begivenhed) insisterede piloten mod råd fra kontroltårnet på at lande i tæt tåge på en lille flyveplads, som ikke var indrettet til at modtage fly under vanskelige vejrforhold. I forbindelse med landingen ramte flyet et træ og styrtede ned.

De afdøde (i hvert fald de af korrekt politisk observans) er senere blevet hævet til martyrer som døde for Polens selvstændighed, nogle politikere taler konstant om attentat, og andre kommer med antydninger, uden at ville kompromittere sig ved at komme med direkte beskyldninger. Ikke desto mindre tror op mod 30% af Polens befolkning på konspirationsteorier, og heraf mener langt hovedparten at Rusland står bag. Det er der sådan set ikke noget underligt i, set i lyset af at ledende politikere har prøvet at udnytte flystyrtet politisk. Det de i virkeligheden siger når de svarer at de tror på konspirationsteorier, det er at: Ja, vi tror at Putin eller Rusland ville være i stand til at gøre sådan noget, og denne holdning er en logisk konsekvens af den litteratur, kunst, reportager og overleverede beretninger som polakkerne igennem deres opvækst er blevet udsat for, som konstant har lagt vægten på den undertrykkelse og samvittighedsløse behandling det polske folk har været udsat for fra undertrykkernes side.

Næste kapitel >>>>>


Dansk version







Links:

Michael Hardenfelts hjemmeside

Oversættelse polsk-dansk

Turistguide Gdansk

Turistguide Warszawa

Polen i dag